For Nordisk Råd er litteraturprisen et flagskib. Forholdet mellem rådet og prisen udgør et (måske i dag sjældent?) tilfælde, hvor politikken helt tydeligt har brug for litteraturen.
Ikke mange i den brede offentlighed følger med i Nordisk Råds arbejde, men mange følger med i, hvem der modtager litteraturprisen. Eller mere præcist: Hvilket værk der bliver udmærket med prisen. Det er nemlig sådan, det forholder sig: Det er ikke forfattere eller forfatterskaber, der bliver nomineret til prisen, men enkelte værker. Og kriteriet er, at de skal være af højeste kunstneriske kvalitet. Gennemgår man listen over prisbelønnede værker, kunne man dog godt tro, at der også var et kriterium, der hed ’lang historisk roman skrevet af mandlig forfatter’, for bøger af den art er der flest af.
