Aarhusianere og folk fra hele Region Midt valfartede til Aarhus med hjemmelavede lanterner, da Kulturby Aarhus 2017 åbnede en isnende klar januardag for snart to år siden.
76.000 mennesker fulgte optoget af lysende vikingeskibe gennem det centrale Aarhus, og børne- og voksenkor sang fra tage, trapper og rådhustårn for at markere, at byen nu var europæisk kulturhovedstad. Det hele blev sågar transmitteret på landsdækkende tv.
Mandag mødtes forskere, politikere og kulturaktører så på Aarhus Universitet for at gøre regnskabet op: Hvad har byen, Region Midtjylland og resten af Danmark fået ud af den fornemme titel – og de 461 millioner kroner, der var at feste for?
En forskergruppe fra Aarhus Universitet har, efter at kulturbyen sidste år lukkede med musik og havneshow i Hvide Sande, været rundt i regionen for at interviewe, gennemtrawle spørgeskemaer og udføre, hvad der er blevet kaldt det største kulturelle evalueringsarbejde af sin art i Danmark. Og det var det arbejde, som mandag blev præsenteret ved en konference i Aarhus Universitets aula.
Den arkitekttegnede sekskantede murstenssal fra 1940’erne har højt til loftet og plads til store armbevægelser, men evalueringsleder Hans-Peter Degn holdt sig nede på jorden, da han skulle levere det overordnede svar på, hvordan kulturhovedstadsåret i Aarhus 2017 så gik:
»Det gik o.k., som vi vil sige i Jylland«.
Hovedrapporten med syv følgerapporter peger både på det, der lykkedes – især en fornyet samhørighed på tværs af kommuneskel og kulturinstitutioner – og på det, der ikke lykkedes eller kunne være gået bedre. For eksempel at Aarhus 2017 trods hensigter om det modsatte i høj grad forblev en fest for det sædvanlige kulturpublikum: dem, der i forvejen boltrer sig i teaterforestillinger, litteraturoplæsninger og andre kulturevents.
Det vigtigste, der er kommet ud af kulturhovedstadsåret, er det brede samarbejde på tværs af kulturaktører, museer, politikere og embedsmænd. Regionen er blevet bundet sammen. Også på en måde, der sammenlignet med andre europæiske kulturhovedstæder er markant, siger Hans-Peter Degn.
Dertil kommer en ekstremt høj tilfredshed hos det publikum, der deltog: Over 90 procent var tilfredse.
»Kulturhovedstaden har overordnet set været en succeshistorie«, sagde Hans-Peter Degn og tilføjede, at den var fri for eventuelle skandaler, der kunne have sløret billedet.
Samtidig er der skabt en stærk opmærksomhed om, at Aarhus er en by, der vægter kultur højt, og »det er blevet cool« at identificere sig med statuer, kunstværker og andre Aarhus-vartegn på sociale medier som Instagram, fortalte forskerne.
Men der er også »uindfriede potentialer«, som forskningsleder Louise Ejgod Hansen formulerede det.
Kulturårets gæster bestod i høj grad af det velkendte veluddannede, fortrinsvis kvindelige publikum. Et vigtigt mål for fonden var ellers ifølge strategiplanen, at 2017 skulle være »et år for alle«:
»De regelmæssige kulturbrugere var (...) klart overrepræsenteret blandt publikum til Aarhus 2017«, skriver forskerne i rapporten, der konstaterer, at borgere, der typisk nøler med at dukke op til kulturbegivenheder, også i kulturhovedstadsåret holdt sig tilbage: De udgjorde 9 procent af det samlede 2017-publikum.
Forskerne talte med flere, der ikke havde været med, og her gik det igen, at de »egentlig gerne ville«, fortæller Hans-Peter Degn:
»Men det kom ikke lige forbi dem«.
Det hjalp ikke på den brede deltagelse, at formidlingen af programmet haltede. Evalueringen præsenterer en generel opfattelse af, at det var »uoverskueligt« at søge information om 2017-arrangementerne, og det blev »en væsentlig barriere for publikums deltagelse«. Hans-Peter Degn kunne vise tabeller om, at næsten hver anden følte sig mangelfuldt orienteret, og næsten hver tredje oplevede, at det var svært at få overblik over, hvad der var at opleve.
Den samme iagttagelse har en iagttager og trænet kulturarrangør uden for Aarhus, museumsdirektør Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart, gjort sig: Kulturbyen henvendte sig til et akademisk og internationalt publikum, hvilket nok var meningen, men ikke uden omkostninger, siger hun. Det er en mulig forklaring på, at dem, der ikke mænger sig med kulturlivet i dagligdagen, ikke for alvor fandt vej til de arrangementer i programmet, som rent faktisk var beregnet til dem.
»De har ikke kunnet finde arrangementerne, fordi de har været pakket ind i et akademisk og internationalt lingo«, siger Ulla Tofte.
Arrangørerne glemte samtidig at tage højde for, at mange mennesker stadig foretrækker at blive præsenteret for kulturelle tilbud, events og lignende på fysisk papir, der dumper ind ad deres brevsprække.
»Selvfølgelig har der været et stort trykt program, men ellers har arrangørerne kommunikeret meget digitalt. Man har ikke anerkendt, at de, der ikke er vant til at bruge kultur, orienterer sig i andre medier«, siger Ulla Tofte.
Det er dog ikke nødvendigvis et problem, at Aarhus 2017 ikke nåede ud til alle, understreger Ulla Tofte, der som tidligere chef for Golden Days i København har omfattende erfaring med at arrangere store kulturbegivenheder. Formålet med en europæisk kulturhovedstad er ikke at arrangere en byfest, men at sætte en by på det kulturelle europakort. Aarhus 2017 skulle bruge de mange millioner til at (gen)rejse Danmarks næststørste by kulturelt, som det skete i 1996, da København havde hovedrollen.
»Og det er lykkedes. Derfor vil jeg umiddelbart sige, at det har været en succes«, siger hun.
Vækstlaget tabte
Forskerne bag evalueringen peger også på et punkt, som blev kritiseret i løbet af kulturåret: Arrangørerne gav ARoS og de 7 andre store kulturinstitutioner i Aarhus 4 millioner kroner hver i støtte, mens de små og endnu ikke anerkendte musikere og kunstnere i vækstlagene ikke for alvor kom til fadet:
»Der er sket en favorisering af de store aktører, ikke mindst de store kulturinstitutioner i Aarhus, både økonomisk og hvad angår adgangen til at blive indholdsleverandør til programmet«, hedder det i rapporten.
Det har »været vanskeligt for vækstlag, nye aktører og borgerdrevne initiativer at få mulighed for at bidrage«, og forklaringen skal søges i den tidshorisont, EU liner op for at ville støtte en kulturhovedstad: Dele af programmet skal ligge fast allerede i ansøgningsfasen:
»Det var jo op til 6-7 år, før Aarhus blev kulturhovedstad, at størstedelen af projekterne blev udviklet«, fortæller forskningsleder Louise Ejgod Hansen.
»Det er for eksempel svært for en ung teatertrup at leve op til«.
Rapporten peger også på en anden årsag, som dog ikke fik meget opmærksomhed på konferencen i Aarhus Universitets aula.
Nemlig at ledelsesproblemer og udskiftning af nøglepersoner i kulturbysekretariatet bidrog til skævvridningen og »affødte en del forvirring«, som det hedder i rapporten. Længe inden selve kulturbyåret gik i gang, valgte både kommunikationschef Benedicte Strøm og programdirektør Gitte Just at forlade deres post, så nye måtte hentes ind. Og det medførte, at nogle af de »mindre og mere løst organiserede aktører« blev koblet af kulturhovedstadsprojektet.
fortsæt med at læse
