Herhjemme mener de største influencere og deres agentbureauer, at reklameloven er forældet, og at folk sagtens kan finde ud af, hvad der er betalt indhold. En ny undersøgelse viser, at det i hvert fald ikke er tilfældet i England.

Ny undersøgelse fra BBC: Briterne ved ikke, hvornår influencere er betalte for at reklamere

Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Influencere. Britiske BBC Radio 4 har spurgt flere end 1.000 forbrugere om deres forhold til influencere og måden, de gør opmærksom på, at et opslag, et billede eller en video i virkeligheden er betalt reklame.

Og resultatet er klart.

Således siger 82 procent af de adspurgte, at de ikke altid synes, det er tydeligt, hvornår en influencer er blevet betalt for at promovere et produkt. Undersøgelsen viser i samme stil, at 54 procent af de 18-34-årige forbrugere af specifikt skønhedsprodukter og makeup er blevet påvirket af influencere. Derfor er det heller ikke underligt, at skønhedsindustrien ifølge BBC bruger influencere som aldrig før.

Influencere som Mascha Vang: Reklameloven er forældet, og vi forskelsbehandles

Undersøgelsen er lavet af analysefirmaet Savvy Marketing, og analytiker Alastair Lockhart siger, at de britiske forbrugere ellers »tenderer til at være ret så kloge, når de vurderer, hvor meget de skal stole på en influencers anbefalinger«.

»Men vores undersøgelse viser så, at det ikke altid er tydeligt. Og specielt en masse unge mennesker bliver påvirket af influencernes forslag«, siger han.

Simon Løber Roliggaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her