0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen

»Sørg først og fremmest for, at du ved, hvilke sider og platforme, dine børn bruger. Og lær så at bruge dem. Det uanset om dit barn er 12 eller 17 år gammelt, og du synes, at platformen er uinteressant«, siger ekspert i børneopdragelse Ana Homayoun. Ellers kan du nemlig ikke være med, når de har brug for at tale om oplevelser online.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert i digital børneopdragelse: »Sørg for, at du ved, hvilke sider og platforme dine børn bruger. Og lær så at bruge dem«

Der findes flere simple måder, hvorpå man som forælder kan regulere sine børns online-aktivitet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børneopdragelse er blevet mere kompliceret i en tid, hvor familiens yngste surfer rundt på digitale platforme, som deres forældre ikke engang kender navnene på. Men som forælder kan man gøre flere enkle ting for at give sine børn en (relativt) god oplevelse online.

Det siger Ana Homayoun, som har skrevet bøger om børneopdragelse og holder foredrag om, hvordan man håndterer børns digitale færden.

»Sørg for, at du ved, hvilke sider og platforme dine børn bruger. Og lær så at bruge dem. Det uanset om dit barn er 12 eller 17 år gammelt, og du finder platformen uinteressant. Hvis du ikke tager dig tid til det, vil du ikke kunne tale med dit barn om, hvordan det skal opføre sig der. Og så er dine muligheder for opdragelse prisgivet«.

Bør man sætte rammer for sine børns tidsforbrug online?

»Hjælp dine børn med at inddele deres tid. Der skal være bestemte tidspunkter, hvor de skal lave lektier, være kreative eller være fri for skærme. De dele af vores hjerne, vi bruger til selvregulering, hjælper os med at slukke for vores distraherende skærme, når vi skal have noget fra hånden. Men det er en del af hjernen, som udvikler sig sent. Så selv hvis børn ville regulere sig selv, er det meget svært for dem«.

Hvordan sikrer man, at de bruger deres digitale tid på noget meningsfuldt?

»Hvis du siger til dit barn, præcis hvad det skal spise ved hvert måltid, hvad skal der så ske, når barnet fylder 18? Du kan komme med forslag og vise dem bestemte ting, men du kan ikke tvinge dem til for eksempel kun at se public service-tv. Så hvis deres valg er Fortnite, så er det sådan, det er«.

Men hvordan undgår man så, at de bliver utrygge online?

»Efterhånden som børn bliver ældre, er det ikke sikkert, at de kommer til deres forældre, når de har en dårlig oplevelse online. De føler måske en grad af skam, er nervøse eller tror, at deres forældre bliver sure – selv om det ikke er tilfældet. Barnet bør have tre voksne ud over deres forældre, som det kan tale med om den slags. Det kan være en vejleder, en moster, en bedsteforælder eller en anden, barnet stoler på og har en god kontakt til. På den måde ville vi undgå, at mange situationer bliver farligere og mere komplicerede, end de bør«.

Sociale medier bliver beskyldt for at give børn og unge lav selvtillid. Kan man styre sine børn uden om det?

»Du bør som forælder forklare dine børn, at de kan vælge dårlige ting fra online. 7. klasses elever bliver tit overraskede over, at de kan lade være med at bruge en app, der irriterer dem, eller holde op med at følge folk, der ikke er gode for dem. Gør dem bevidste om, at de kan tage de beslutninger«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?