Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Designmuseum Danmark, Finn Frandsen, Nordic Architects, Anders Rye Skjoldjensen. Illustration: Sandra Bertelsen

Foto: Designmuseum Danmark, Finn Frandsen, Nordic Architects, Anders Rye Skjoldjensen. Illustration: Sandra Bertelsen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hør arkitekterne: Hvad har Bauhaus’ betydning været?

Hvilken betydning fik Bauhaus-skolernes blot 14 virksomme år for senere generationer af arkitekter og designere verden over og ikke mindst i Danmark?

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Gregersen, partner Nord Arkitekter

»Som medgrundlæggere af modernismen og med deres helt gennemgående interesse for funktion og rationalitet er Bauhaus’ betydning enorm. Herhjemme formede de i høj grad Arne Jacobsen og andre af dem, som vi står på skuldrene af i dag. Arne Jacobsen kom jo først hjem fra Tyskland helt optændt af deres betonvægge, men sådan nogle kunne man ikke få lån i banken til at lave i Danmark, så han murede sine vægge, pudsede dem og satte træforskalling på, så det lignede beton«.

Vi står alle på skuldrene af Bauhaus’ interesse for det samfundsmæssige og ideen om, at arkitektens rolle ikke bare er at skabe det skønne

»De forsøgte at skabe en international stil uden ornamenter, hvor der ingen historie var at glorificere. Derfor slog nazisterne så hårdt ned på dem. Og i debatten om arkitekturen er det vel groft sagt også sådan i dag, at nogle politiske retninger ønsker at betone en særlig national historie via arkitekturen, mens andre ønsker at skabe noget mere globalt orienteret med et humanistisk afsæt. Bauhaus skete i et øjeblik af historien, hvor kulturlivet var sprudlende og grænsesøgende, hvilket man da godt kunne ønske sig noget mere af i dag«.

»Når folk i dag kritiserer modernismen for at være menneskefjendsk, ser de helt bort fra, at den formåede at skabe lys, luft og sanitet i vores boliger. Som jeg forstår det, er det dog snarere industrialiseringen af arkitekturen end en særlig stil, der skældes ud på. Det vil sige repetitionen og måden at gøre alt billigere på. Der laves stadig alt for mange boliger i Excel-ark i dag, og det kæmper vi arkitekter i den grad med, selv om vi er pragmatikere og har en funktionel tilgang. For alt, der er smukt, kan ikke nødvendigvis sættes på skabeloner«.

Anne-Louise Sommer, direktør Designmuseum Danmark

»Tænker man på Bauhaus som pædagogisk projekt er betydningen gigantisk, for rigtig mange designskoler verden over og ikke mindst i Danmark er jo modelleret over de principper«.

»Men der er i virkeligheden ikke noget ved Bauhaus, som er totalt originalt, og som du ikke kan spore i andre sammenhænge. Meget henter de ind fra andre steder, men de institutionaliserer det, som billedkunstnerne, skulptørerne, arkitekterne og designerne laver i den kunstneriske avantgarde på tidspunktet, og formår at sætte det på en form, som bliver alment tilgængelig«.

»De smed populært sagt traditionen ud med badevandet og ville opfinde det hele fra nyt til et funklende nyt, moderne samfund. Det passede umiddelbart ikke så godt ind i en dansk sammenhæng, hvor man netop trak traditionen med ind i det moderne. Det vil de fleste kende fra dansk møbeldesign, som er rodfæstet i snedkerkunsten, mens Bauhaus eksperimenterer med stålrørsmøbler, der næsten ligner kunstinstallationer«.

»Men efter Anden Verdenskrig er indflydelsen der jo alligevel, hvilket kommer til udtryk i Erik Magnussens termokande, som ligner noget, der er hoppet lige ud af Bauhaus. Det samme gælder Arne Jacobsens linje i rustfrit stål med isspanden, kanden, askebægret og så videre. Så i Danmark pendulerer vi lidt, kan man sige. Stålrørsmøblerne kom aldrig rigtig, men forenklingen og formsproget tager man til sig, og Børge Mogensens Folkestol blev også skabt til masseproduktion. Den siger bare ikke: Se mig, jeg er lavet på en fabrik, sådan som de gjorde hos Bauhaus«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dorte Mandrup, arkitekt og kreativ direktør Dorte Mandrup

»Vi står alle på skuldrene af Bauhaus’ interesse for det samfundsmæssige og ideen om, at arkitektens rolle ikke bare er at skabe det skønne. At vi i dag overhovedet tænker, at formen følger funktionen, når vi designer og tænker arkitektur, sker jo på baggrund af de dogmer, de skoler organiserede sig omkring. Det skete med et kæmpe overskud, og ser man på de produkter, der blev lavet bare som skoleprojekter, bliver man så glad, for de er så ualmindeligt smukt kunstnerisk bearbejdet, at det stadig er til inspiration. Der havde ikke været nogen moderne dansk arkitektur eller designtradition uden«.

»Personligt betyder 1920’ernes og 1930’ernes arkitektur enormt meget for mig, fordi der i avantgarden på det tidspunkt er et forsøg på at skubbe arkitekturen fremad. Som samfundsengagement, men også når det kommer til at eksperimentere og teste ting af, så man ikke bare gentager det velkendte. Bauhaus’ måde at tænke både skolen og arbejdsprocessen på står således som et naturligt grundlag for den måde, vi laver arkitektur på her på tegnestuen«.

»Det formsprog, vi i 1960’erne og 1970’erne ser repeteret i kransporsbyggerierne rundt om de store byer, har intet med Bauhaus at gøre. Nok arbejdede de med industrialiseringen, men jo med en kunstnerisk bearbejdet industrialisering, hvor man fastholder en kunstnerisk kerne. Så man kan dårligt beskylde Bauhaus for at have skabt den form for åndløs repetition, som også findes i dag. Den har snarere at gøre med vores økonomiske system«.

Carsten Thau, professor emeritus KADK

»Man var i Bauhaus-skolens første periode meget optaget af at skabe nogle værker, som havde et håndværksmæssigt præg og talte til hændernes kommunikation. Men i de første år af Weimarrepublikken stod man med et behov for 5 millioner boliger, og det var med til at skubbe skolen i retning af at udvikle prototyper for masseproduktion og i højere grad en industriel æstetik. Man satsede nu på de materialer, der også blev opfattet som kendetegn for den nye tidsalder: beton, glas og stål«.

»I Danmark mente man dog på venstrefløjen omkring Kritisk Revy, at der var kommet en ingeniørmæssig kulde ind i projektet. Det var en teknokratisk ånd, som trådte frem i arkitekturen, og Poul Henningsen kunne hverken lide lamperne, som blændede, eller akustikken i de der huse af beton, som skurrede i ørerne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De kulturradikale i Danmark løftede Danmark ind i det 20. århundrede blandt andet med inspiration fra Bauhaus, men de ville ikke opgive ideen om, at der skulle være en håndværksmæssig substans og kvalitet i vores byggeri og i vores møbler, og at vi også havde en hjemlig kultur. Der skulle være en kontinuitet i forhold til byggeskik med brug af mursten og vingetegl i dialog med leret i den danske undergrund«.

»Yngre danske designere går i dag andre veje end den store generation af møbelarkitekter. De er mere præget af den her robuste, skarpe, germanske side ved Bauhaus, som mange ikke fandt særlig gemytlig engang. Den side af Bauhaus med de hvide vægge og skarpt tegnede møbler, der står som grafiske tegn i sort og hvidt, sejrer her mange år efter. Det ændrer dog ikke på, at de mest fremstående danske tegnestuer stadig i dag hævder den der danske tradition for stoflighed og materialer«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden