Arkivfoto: Janus Engel
Kultur

»Så bliver jeg lige fanget af noget andet«: Folk under 40 bliver apatiske og får dårlig samvittighed af den konstante nyhedsstrøm

Yngre digitale nyhedsbrugere har svært ved at finde rundt i det kaos af historier, som møder dem på nettet og sociale medier. De vil egentlig gerne fordybe sig, men ender ofte med kun at læse overskrifter og se på billeder, viser ny forskning.

Kultur

Overskrifterne skyller ind over skærmen. Det føles faktisk som at blive ramt af en tsunami af nyheder, når man åbner mobiltelefonen eller logger ind på Facebook.

Især nyhedsbrugerne under 40 år har svært ved at overskue at læse nyheder i et digitalt mediebillede, hvor danske og udenlandske netaviser, nye alternative nyhedssider og andre med noget på hjerte spytter historier i ansigtet på brugerne i døgndrift og i et ekstremt højt tempo.

Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af danskernes forbrug af digitale og traditionelle medier, som DR Medieforskning står bag.

Overfloden af nyheder gør folk under 40 år apatiske. De vil egentlig gerne, men må konstatere, at det ofte ikke bliver til meget mere end et par hurtige overskrifter i farten, forklarer medieforsker Lene Heiselberg, som er en af forfatterne til undersøgelsen.

»De vil gerne dykke ned i nyheder og være optaget af samfundsudviklingen. Men de har svært ved at hitte rede i alle historierne og finde ud, hvad det vigtigste er«, siger hun.

Eller som en anonymiseret kvinde på 37 år udtrykker udfordringen i rapporten:

»Min egen evne til at sortere overskrifter, den er ikke helt god nok. Generelt er det bare super svært at sortere i. Så bliver jeg lige fanget af noget andet, for eksempel gode fif til madpakker, og så er der ikke mere tid«.

Forskerne fra DR har gennemført en kvantitativ spørgeundersøgelse og en længere række kvalitative interviews med mediebrugere under og over 40 år.

I modsætning til dem over 40 år sætter de yngre nyhedsbrugere sjældent direkte tid af til at se TV-Avisen på DR 1 eller at høre Radioavisen. De fylder snarere huller i en travl hverdag ud med nyheder, siger Lene Heiselberg. Og det giver dem dårlig samvittighed ikke at leve op til egne forestillinger om at være en oplyst samfundsborger, der fordyber sig i nyhederne og følger med i verden omkring sig.

»Folk skal prioritere, og der er nogle ting, de ikke kan prioritere fra, for eksempel at børnene skal meldes til fodboldkamp i weekenden. Men de yngre nyhedsbrugere er meget bevidste om, at man bør læse nyheder«, siger medieforskeren.

Intentionerne er gode, men de bliver sjældent indfriet, som det lyder fra en 28-årig kvinde i rapporten:

»International politik følger jeg nok mindre med i, end jeg burde. Jeg synes, det er uoverskueligt at sætte sig meget ind i. Miljø og klima er som international politik. Jeg ville nok gerne følge mere med, end jeg gør«.

Nyhedsstrømmen rammer alle

Der er nærmest sprunget en bombe, siger Filip Wallberg, der er medieforsker med speciale i sociale medier på Syddansk Universitet.

I gamle dage, før internettet, var nyheder noget, man satte sig ned og så i fjernsynet, hørte i radioen eller læste i avisen. Det var en velovervejet beslutning. Og det produkt, man fik i hænderne, var afgrænset og mere eller mindre kompetent prioriteret af professionelle folk, som påtog sig opgaven at udpege, hvad der var vigtigt, og hvad der ikke var.

Sådan er det ikke længere. Filip Wallberg er selv under 40 år og kan fra sit eget liv sagtens genkende oplevelsen af at have svært ved at overskue alle de historier, som vælter ind på nettet og de sociale medier.

»Årsagen er, at hvis jeg ser nyheder via mit feed på Facebook, Snapchat eller andre kanaler, er indholdet udvalgt, men ikke prioriteret, alt fremstår lige vigtigt eller lige uvigtigt for mig«, siger han.

Og i den virkelighed bliver det endnu vigtigere for medierne at hjælpe brugerne med nemt at danne sig et overblik over, hvad der sker i verden, siger Lene Heiselberg fra DR Medieforskning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun påpeger, at det ikke kun er dem uden lange uddannelser, som har svært ved følge med. Medieforskere har ellers længe været overbevist om, at hvis bare folk var veluddannede nok, vil de selv sørge for at holde sig orienteret og oplyst om udviklingen i samfundet. Men det er ikke det billede, der tegner sig længere.

»Man er så presset på tid, at uanset hvilken baggrund man har, så finder man ikke tid til at læse, se eller høre nyheder«, siger Lene Heiselberg.

Men hvorfor er det overhovedet et problem?

»Man skal passe på med at male fanden på væggen, men det er alt andet lige sværere at være en en oplyst demokratisk borger, hvis man ikke er ajour med, hvad der sker i samfundet«, siger Lene Heiselberg.

Filip Wallberg er varsom med at betegne udviklingen som et stort problem. Det kan godt være, at vi vender ryggen til nyheder i klassisk forstand, til gengæld får vi i dag information fra alle mulige andre kanaler end traditionelle publicistiske medier, for eksempel videotjenesten YouTube.

»Vi har brug for en oplyst befolkning for at have et oplyst demokrati, men spørgsmålet er, om vi virkelig er blevet så meget dårligere informeret«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce