Overskrifterne skyller ind over skærmen. Det føles faktisk som at blive ramt af en tsunami af nyheder, når man åbner mobiltelefonen eller logger ind på Facebook.
Især nyhedsbrugerne under 40 år har svært ved at overskue at læse nyheder i et digitalt mediebillede, hvor danske og udenlandske netaviser, nye alternative nyhedssider og andre med noget på hjerte spytter historier i ansigtet på brugerne i døgndrift og i et ekstremt højt tempo.
Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af danskernes forbrug af digitale og traditionelle medier, som DR Medieforskning står bag.
Overfloden af nyheder gør folk under 40 år apatiske. De vil egentlig gerne, men må konstatere, at det ofte ikke bliver til meget mere end et par hurtige overskrifter i farten, forklarer medieforsker Lene Heiselberg, som er en af forfatterne til undersøgelsen.
»De vil gerne dykke ned i nyheder og være optaget af samfundsudviklingen. Men de har svært ved at hitte rede i alle historierne og finde ud, hvad det vigtigste er«, siger hun.
Eller som en anonymiseret kvinde på 37 år udtrykker udfordringen i rapporten:
»Min egen evne til at sortere overskrifter, den er ikke helt god nok. Generelt er det bare super svært at sortere i. Så bliver jeg lige fanget af noget andet, for eksempel gode fif til madpakker, og så er der ikke mere tid«.
Forskerne fra DR har gennemført en kvantitativ spørgeundersøgelse og en længere række kvalitative interviews med mediebrugere under og over 40 år.
I modsætning til dem over 40 år sætter de yngre nyhedsbrugere sjældent direkte tid af til at se TV-Avisen på DR 1 eller at høre Radioavisen. De fylder snarere huller i en travl hverdag ud med nyheder, siger Lene Heiselberg. Og det giver dem dårlig samvittighed ikke at leve op til egne forestillinger om at være en oplyst samfundsborger, der fordyber sig i nyhederne og følger med i verden omkring sig.
»Folk skal prioritere, og der er nogle ting, de ikke kan prioritere fra, for eksempel at børnene skal meldes til fodboldkamp i weekenden. Men de yngre nyhedsbrugere er meget bevidste om, at man bør læse nyheder«, siger medieforskeren.
Intentionerne er gode, men de bliver sjældent indfriet, som det lyder fra en 28-årig kvinde i rapporten:
»International politik følger jeg nok mindre med i, end jeg burde. Jeg synes, det er uoverskueligt at sætte sig meget ind i. Miljø og klima er som international politik. Jeg ville nok gerne følge mere med, end jeg gør«.
Nyhedsstrømmen rammer alle
Der er nærmest sprunget en bombe, siger Filip Wallberg, der er medieforsker med speciale i sociale medier på Syddansk Universitet.
I gamle dage, før internettet, var nyheder noget, man satte sig ned og så i fjernsynet, hørte i radioen eller læste i avisen. Det var en velovervejet beslutning. Og det produkt, man fik i hænderne, var afgrænset og mere eller mindre kompetent prioriteret af professionelle folk, som påtog sig opgaven at udpege, hvad der var vigtigt, og hvad der ikke var.
Sådan er det ikke længere. Filip Wallberg er selv under 40 år og kan fra sit eget liv sagtens genkende oplevelsen af at have svært ved at overskue alle de historier, som vælter ind på nettet og de sociale medier.
»Årsagen er, at hvis jeg ser nyheder via mit feed på Facebook, Snapchat eller andre kanaler, er indholdet udvalgt, men ikke prioriteret, alt fremstår lige vigtigt eller lige uvigtigt for mig«, siger han.
Og i den virkelighed bliver det endnu vigtigere for medierne at hjælpe brugerne med nemt at danne sig et overblik over, hvad der sker i verden, siger Lene Heiselberg fra DR Medieforskning.
