0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Den Danske Filmskole blev begravet ved en happening tirsdag, og det improviserede alter var smykket med masser af blomster og kondolencebreve fra tidligere studerende og eleverne på filmskolen i Norge.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Happening: Filmskolens elever afholder begravelse for deres uddannelse

Der var sørgemusik, kaffedamp og kærlighedserklæringer i luften, da elever og deres støtter begravede Filmskolen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Blomst på blomst blev lagt på det sorte klæde, mens en cello og violin fyldte den kolde luft med smuk tristesse. Der var lys, kranse med silkebånd og mennesker, som krammede og sagde »Nå...«, som man nu gør, når de skal kastes jord på nogen, man elsker.

Men det var ikke en rigtig begravelse, det var en konstruktion, som skulle fortælle en historie, og på den måde var det en helt rigtigt, når nu det var en filmskole, der skulle stedes til hvile.

Efter en lang og bitter kamp om Den Danske Filmskoles sjæl sendte 87 af de 96 elever i sidste uge en skarpt formuleret mistillidserklæring til skolens rektor Wenca Wiedemann. Og tirsdag eftermiddag var det så tid til at begrave skolen ved en happening, der trak mere end 100 mennesker til den lille plads foran skolen på Holmen.

Frygt for ensretning

Den fingerede begravelse var både en protest mod Vinca Wiedemann, som eleverne mener, er for dårlig til at lytte. Og et oprør mod rektors ønske om gøre Filmskolen til en del af det øvrige uddannelsessystem. Ifølge planerne skal skolen akkrediteres eller kvalitetsmåles ligesom andre uddannelser i Danmark og gøres til en kandidat-uddannelse, hvor man bliver bachelor efter tre år og kandidat efter fem.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Der var mere end 100 fremmødte ved tirsdagens happening, hvor flere af skolens elever læste op af kærlighedserklæringer til den filmskole, der forsøger at forsvare.


Det er det niveau de øvrige kunstneriske uddannelser i Danmark er akkrediteret til – ligesom de fleste filmskoler i Norden og resten af Europa. Den nuværende filmskoleuddannelse tager fire år og kan ikke kombineres med andre uddannelser eller få EU-støtte til sine projekter.

Både eleverne og store dele af filmbranchen er imod reformen. De frygter, at det vil ensrette skolen og få den til at ligne almindelige uddannelser og ikke en filmskole med højt kunstnerisk niveau.

Elev: Tæt forhold til lærere er vigtig

Vinca Wiedemanns reform betyder også, at skolen opgiver den nuværende model, hvor hver linje har haft sin egen uddannelsesleder, der var ansvarlig for eksempelvis klippeuddannelsen, fotouddannelsen eller dokumentarinstruktør-uddannelsen. Det var den enkelte uddannelsesleder, der tilrettelagde undervisningen og havde ansvaret for eleverne gennem hele forløbet.

Funktionen som uddannelsesleder bliver afskaffet for det hold, der begynder efter sommerferien og erstattes af faglærere.

Efter formanden for elevrådet, Andreas Sandborg, havde læst mistillidserklæringen højt, gik en række elever til mikrofonen og gav deres personlige hilsen til skolen.

En af dem var tonemester-elev Valdemar Fink, der har gået på skolen side 2017. Han talte om, hvordan skolen har fået ham og hans klassekammerater til at blomstre, fordi deres forløb er blevet skræddersyet til den enkelte elev, og fordi klassen har være fulgt tæt af den samme underviser.

»Jeg håber, ledelsen begynder at lytte til de her protester. Det er vigtigt, at vores lærer følger os gennem hele studiet, så de kan se vores personlige udvikling. Mister man den relation, og den historie man har med hinanden, så bliver det en dårligere uddannelse«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?