Der gik kun en uge, fra det kom frem i medierne, at politiet havde en sag kørende mod kunstneren Philipp Ruch, til undersøgelsen blev lukket ned igen.
Inden da havde den pågået i 16 måneder, uden at offentligheden vidste det, skriver The New York Times.
Årsagen til undersøgelsen var et politisk kunstværk tæt på højrefløjspolitikeren Björn Höckes hus. Politikeren havde inden da gjort sig bemærket med udtalelser om, at det berømte holocaustmindesmærke i Berlin var et »skammens monument«, og at tyskerne ikke længere skulle mindes fortiden med skyld og skam.
Tværtimod var der brug for et »180 graders skifte« i tyskernes forhold til fortiden, lød det fra Björn Höcke, der er formand for Alternative für Deutschland i delstaten Thüringen.
Som kommentar til dette havde Philip Ruch opstillet en replika af det berømte mindesmærke foran Björn Höckes hus. Dog i mindre skala.
Statsanklager afviser politiske motiver
Afsløringen af politiets undersøgelse har medført store protester i det kreative miljø, blandt andet et åbent brev underskrevet af over 100 prominente kulturelle, akademiske og politiske personer i Tyskland.
De ser nemlig sagen i en klar politisk kontekst.
Peter Wivel: Holocaustbenægtelsen begyndte i 1933 under et mediesvigt, der kan lære os at læse aviser i dagMartin Zschächner, statsanklager i Thüringen, er tidligere blevet anklaget for at være for venlig over for kriminelle på højrefløjen.
Tyske medier spurgte nu, om han var en neutral part i disse sager – særligt efter at den tyske avis Die Zeit afslørede, at statsanklageren har doneret mindre pengebeløb til Alternative für Deutschland.
Martin Zschächner er efterfølgende blevet afsat fra sager, der omhandler statens sikkerhed, og er blevet flyttet til »mindre følsomme områder«, skriver The New York Times. Til samme avis har han afvist, at der lå politiske motiver bag undersøgelsen.
fortsæt med at læse
