Forleden kastede en gruppe borgere sig ud i frit fald på Københavns Rådhus. Det var ikke et udslag af akut valgdesperation, men et led i den interaktive performanceinstallation ’Extended Falls to Humanity’: Korporlig borgerinddragelse for at undersøge vores forventninger til fremtiden. Således kunne man i rådhushallen opleve den ene lille flok efter den anden gå op på en sliske og kaste sig ud i noget, der lignede en stor bunke grå byggesten (skumgummibløde!).
Faldet er et stærkt billede på den tillid, vi som borgere hele tiden må mobilisere, ikke mindst når man lader sin stemme falde ned i stemmeurnen, for det er sårbart at være en krop i en by. Der er inspirerende perspektiv i, at koreografen Tina Tarpgaard drager rundt med sin stedsspecifikke borgerinstallation til forskellige rådhuse og får folk til at tænke aktivt over deres fremtidsdrømme og -frygt. Som afsæt har det for en gangs skyld været politikerne, der har valgt borgerne, dvs. her i København valgte de alt fra hjemløse til højskoleelever til på forhånd at komme med et bud.
