0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix

Harvey Weinsten skal i retten efter beskyldninger om at forsøge at lukke munden på skuespilleren Rose McGowan.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun satte lavinen i gang mod Weinstein. Nu sagsøger hun ham og hele hans juridiske tæskehold

Harvey Weinstein er tidligere beskyldt for overgreb og voldtægt af skuespilleren Rose McGowan, og nu sagsøges han for at prøve at få hende til at tie om sagen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter tidligere anklager om overgreb og voldtægt sagsøger den amerikanske skuespiller Rose McGowan nu Harvey Weinstein for at have forsøgt at lukke munden på hende. Det skriver The Guardian.

Det er dog ikke kun Weinstein, der står for skud denne gang.

McGowan sagsøger ud over filmproduceren også to advokater samt den private efterretningstjeneste Black Cube, som hun mener har prøvet at få hende til at tie om anklagerne mod Weinstein.

Retssagen omhandler bl.a. anklager om svindel, krænkelse af privatliv samt organiseret pengeafpresning.

Griskhed og begær

Ifølge McGowan blev hun i 1997 voldtaget af Weinstein på et hotelværelse under Sundance Film Festival. Hun har senere indgået forlig om sagen, hvor hun modtog 100.000 dollars af Weinstein.

Det var efter, at Weinstein fandt ud af, at skuespilleren i 2016 havde en bog på vej om det formodede overgreb, at Weinstein og hans hold af jurister forsøgte at forhindre udgivelsen af bogen.

Bogen ’Brave’ af McGowan blev udgivet sidste år og indeholdt detaljer om det formodede overgreb samt beskrivelser af, hvordan Harvey Weinstein har »forgiftet film- og tv-industrien«.

McGowan påstår, at Black Cube blev hyret af Weinstein til at få informationer om bogen ved at fremstå som en talsmand for kvinder.

Hun siger:

»Denne sag drejer sig om de djævelske og ulovlige anstrengelser, som en af USA’s mest magtfulde mænd og hans repræsentanter har gjort sig i forsøget på at få ofre for seksuelle overgreb til at tie. Og så handler sagen om modige kvinder og journalister, som fortsætter med at afsløre sandheden«.

Weinsteins advokat Phyllis Kupferstein har udtalt til Hollywood Reporter om de nye beskydninger fra McGowan, som hun mener er uden belæg:

»Én gang for alle: Rose McGowan vil vise sig som det, hun er: En, der søger medieomtale og penge«.

Advokaten fortsætter:

»Fra det øjeblik hun søgte betaling på mange millioner dollars for ikke at gå til offentligheden med sine falske beskyldninger, som vi afviste, vidste vi, at hun ventede på en mulighed for at igangsætte dette. Vi vil bevise, at denne sag er uden juridisk belæg«.

Flere end 50 ofre er stået frem

McGowan var en af de første kvinder, der stod frem med beskyldninger om overgreb og voldtægt mod Weinstein.

Over 50 kvinder har siden da valgt at fortælle deres historie om Weinstein, der skulle have begået seksuelle overgreb mod dem.

En af kvinderne, der har valgt at gå til offentligheden med sine anklager, er den britiske skuespiller og model Cara Delevingne.

Hun fortæller, hvordan Weinstein prøvede at få hende til at kysse en anden kvinde på Weinsteins hotelværelse. Efter at hun nægtede og forsøgte at gå, siger Delevingne, at »han stod foran døren og prøvede at kysse mig på munden. Jeg stoppede ham og formåede at komme ud af værelset«.

De mange anklager mod Weinstein har siden 2017 været med til at sætte gang i #MeToo-bevægelsen.

Med bl.a. Weinstein som eksempel er der blevet sat fokus på sexchikane og overgreb på arbejdspladsen, da mange af anklagerne mod Weinstein kommer fra skuespillerinder, der har arbejdet sammen med ham.

Weinstein nægter sig skyldig i alle anklager om overgreb og voldtægt.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden