Provinsdramaet ’Fred til lands’ endte desværre på en lidt ærgerlig facon. Det sidste, afgørende plottvist var forudsigeligt og klassisk, og den ikke helt lukkede slutning forekommer som gold spekulation i en mulig anden sæson. Men skuespillet og portrættet af den trykkende provinsby holdt faktisk hele vejen.

Fremragende oplæg til en fesen forbier: 'Fred til lands' kuldsejlede i forplumrede vande

Lene Maria Christensens figur Bibi endte med at brænde både den fælles konspiration og sin ægtemand af. For at kunne komme igennem med sit eget projekt.  Foto: Tine Harden
Lene Maria Christensens figur Bibi endte med at brænde både den fælles konspiration og sin ægtemand af. For at kunne komme igennem med sit eget projekt. Foto: Tine Harden
Lyt til artiklen

Da Claus Riis Østergaards pinte læge- og forældrefigur Peter finder ud af, at det sgu’tte lykkedes at få futtet tyrannen Mike af, selv om han var bevidstløs og bedøvet som en klargjort operationspatient, siger han på et tidspunkt noget i retning af: »Hvad fanden gik der lige galt her?«.

Og det er faktisk akkurat, hvad man som seer af serien kunne fristes til at udbryde i et temmelig fortrydeligt tonefald. For serien lagde fornemt fra kaj med sin tyngede provinsstemning, sin barske initialscene og ikke mindst fremragende stærke skuespil. Plus den mest effektive og sikkert optegnede skurk i dansk tv- og filmdramatik siden Bent Mejdings sadistiske skoleinspektør Lindum-Svendsen i Niels Arden Oplevs ’Drømmen’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her