Man træder lige ind i dødsromantikkens hjerte. Mørket opsluger en, allerede da man famler sig på plads, knugende og forjættende. Rummet oser af fordums gravkapel med blafrende vågeblus, blege blomster og Jomfru Maria-figurer, mens en manende præstinde (karismatiske Di Garbi) ved sit flygel tjener som vogter over forestillingens dødsmesse for kærligheden. Som der står med graffiti på murvæggen: Love will tear us apart.
Goethes kærlighedshistorie om unge Werther, der tager livet af sig, fordi han ikke kan få sin elskede Lotte, rammer stadig noget dybt i os. På forhånd var det ikke til at opdrive en billet her til Studioscenen på Aarhus Teater, ligesom der fra begyndelsen også var totalt udsolgt til Aalborg Teaters opsætning af ’Den unge Werthers lidelser’ her i efteråret. Hvad er det med den lidende Werther og hans aktualitet?
