0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Balletakademi i Wien til sine elever: Ryg, så I kan (for)blive tynde

Det prestigefyldte akademi ved Wiens Statsopera bliver beskyldt for at have vanrøgtet sine elever såvel psykologisk som fysisk. Det fremgår af en ny rapport fra en kommission nedsat af den østrigske regering.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hanne Boock
Foto: Hanne Boock

Wiener Staatsoper er det vigtigste operahus i Wien og et af de mest kendte af sin slags i hele verden. Statoperaens akademi blev stiftet i 1771.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det prestigefyldte balletakademi på Wiens Statsopera er til fare de børn og unge, som går der. Det er konklusionen i en ny kommissionsundersøgelse igangsat af den østrigske regering, der blev fremlagt tirsdag, skriver The Guardian. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at akademiet opfordrer sine elever til at ryge, i håb om at de (for)bliver tynde.

Mistanken om, at der foregik noget gedulgt på akademiet, opstod, da den østrigske avis Falter tilbage i april skrev en artikel med overskriften ’Vi blev nedbrudt’. Her fortalte børn og undervisere for første gang om livet bag de lukkede døre på statsoperaen, hvor ord som »brutalitet, ydmygelse, seksuelt overfald og anoreksi« blev brugt til at beskrive forholdene.

Og den forhenværende direktør for Wiens Statsopera Jolantha Seyfried sagde til den østrigske public service-medievirksomhed ORF, at der herskede en »slavementalitet« på akademiet, der opfattede sine elever som en handelsvare til fri afbenyttelse.

Det er tydeligt, at børnene og de unge på ingen måde er blevet beskyttet mod diskrimination og omsorgssvigt

Der er sket ’uacceptable ting’

Der blev derfor nedsat en kommission, som skulle undersøge, om de beskrevne forhold stemmer overens med virkeligheden. Konklusionen lyder, at akademiet har anvendt metoder, der vækker mindelser om 1800-tallet: Det påstås, at de unge dansere er blevet slået, kradset til blods, hevet i håret og ikke mindst ydmyget med udtalelser om deres udseende, hvilket har ført til, at flere af dem har udviklet anoreksi.

»Det er tydeligt, at børnene og de unge på ingen måde er blevet beskyttet mod diskrimination og omsorgssvigt«, fremgår det ifølge The Guardian af rapportens konklusioner.

Eleverne er ikke blevet tilbudt tilstrækkelig lægehjælp, og det konkluderes, at akademiet fuldstændig har svigtet børnenes ve og vel. Derudover har elevernes træningsbyrde angiveligt været så voldsom, at det har »skadet deres helbred«.

Kommissionens leder, Susanne Reindl-Krauskopf, udtaler, at operaens direktør, Dominique Meyer, har fejlet i forhold til det tilsynsførende ansvar, hans jobbeskrivelse forpligter ham til. Tilbage i april udtalte han ifølge østrigske Falter, at der var sket »uacceptable ting« på akademiet.

Ikke godt nok

Den officielle melding fra statsoperaen efter kommisionens konklusioner er, at der først kommer et officielt svar, når man har nærstuderet rapporten.

Efter skandalen er kommet frem i østrigske medier, har landets kulturminister, Alexander Schallenberg, udtalt, at problemet skal løses så hurtigt som muligt.

Akademiet er efter de voldsomme beskyldninger i foråret blandt andet begyndt at undervise eleverne i ernæring og kropsopfattelse, ligesom nogle er blevet tilbudt psykologhjælp.

Men ifølge kommissionen er disse foranstaltninger langtfra nok.

Statsoperaens akademi blev stiftet tilbage i 1771 og er en af Europas mest prestigiøse balletskoler. Flere af de elever, der har modtaget undervisning på skolen, danser i dag på de allerstørste scener i verden såsom The Royal Ballet i London og American Ballet Theatre i New York.

Læs mere:

Annonce

Læs mere