0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Myten holdes i live: Die Asta var et forbillede for Berlins frie kvinder i de gyldne 20'erne

I 1920’ernes Tyskland var kvinder og mænd ligestillet og den danske skuespiller Asta Nielsen et ikon for friheden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Scherl/Ritzau Scanpix
Foto: Scherl/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nogle gange om natten dukker hun op igen i sit gamle domicil. En rank slank skikkelse klædt helt i sort går lydløst, ja, nærmest svæver hen ad den lange gang mellem værelserne i det, der engang var en fin herskabslejlighed i Berlin.

»Jeg har mødt hende derude i gangen. Hun er et venligt spøgelse, gør ingen fortræd og forsvinder hurtigt igen«, siger Michael Pfundt.

Vi sidder i den lyse morgenmadssal på Pension Funk, der engang var dagligstue for Asta Nielsen, stumfilmens store stjerne i Tyskland og det største danske filmnavn nogensinde.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden