For fem år siden var Maria Rørbye Rønn og hendes mand som sædvanlig på efterårsferie i sommerhuset lidt uden for Harboøre ved den jyske vestkyst. Solen var brudt frem efter tre dage med regn, så de gik tur på stranden og holdt sig deroppe, hvor klitskråningen begynder.
Lige pludselig forsvandt jorden under hende, og hun stod i kviksand til knæene. Et øjeblik efter gik det hende til hoften. Og som hun siger:
»Jeg har altså lange ben, så det var et ret dybt hul«.
DR’s generaldirektør skreg, da det gik op hende, at hun muligvis ikke var i stand til at komme op igen.
