Det er svært at komme i tanke om noget ved ’Hedda Gabler’ på Aalborg Teater, der rigtig fungerer. Da hovedpersonen Hedda lige pludselig skyder sig selv til sidst, og man inderst inde ikke fatter hvorfor, kunne hun lige så godt bare have skudt Ibsen eller ’Hedda Gabler’ som sådan. Så havde det hele været hurtigere overstået.

Det havde været stærkt, hvis det var et tilsigtet mord på den store dramatiker, hvis Hedda fra 1890 føltes langt mere moderne end Aalborgs anno 2020 – men tværtimod holder stykket sig stramt til forløbet i teksten, hvis moderniserede replikker til gengæld lyder som et referat af handlingen med et forbløffende fravær af liv og mening i samtalen.