0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Shit, det er dumt«: Folk raser mod Kvindemuseet

Kvindemuseet i Aarhus ændrede for fire år siden ansvarsområde. ’Kønnenes kulturhistorie’ hedder opgaven, og derfor undersøger museet nu, om navnet er tidssvarende. Men ansvarsområde eller ej: Facebook gløder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jan Dagø/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Dagø/Ritzau Scanpix

Kvindemuseet i Aarhus for kritik, fordi museet har meldt ud, at det vil skifte navn.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der er dømt totalt veto«, raser en kvinde.

»Åh, jeg bliver så træt«, sukker en anden.

Siden lederen af Kvindemuseet i Aarhus her i Politiken tirsdag meldte ud, at museet vil rebrande sig og er gået i gang med at teste nye navne, der rummer både mænd og andre køn, har museet fået massiv kritik på Facebook.

»Shit, det er dumt. Altså. Man må jo også godt tage på Vikingemuseet uden at være viking ...«, skriver en bruger som reaktion på museets oplevelser med mænd, der ikke tror, de er velkomne på et museum med navnet Kvindemuseet.

Museet, der åbnede i 1982, begyndte som en græsrodsbevægelse for rødstrømper, inden det blev et statsanerkendt museum, og da det åbnede, var kvindeundertrykkelse efter århundreder uden bevågenhed begyndt at fylde i samfundsdebatten. Det var på det tidspunkt oplagt at kalde museet Kvindemuseet, men siden har det fået nyt ansvarsområde og skal følge kønnenes og ikke udelukkende kvindernes kulturhistorie. Samtidig er kønskamp i dag også for mænd og andre køn, lyder museets begrundelse for nu at have sat en proces i gang, som skal afdække, hvordan museets navn og profil kan afspejle de nye tider:

»I dag gælder det ligestilling for alle, og her bliver et navn som Kvindemuseet simpelthen falsk varebetegnelse. Det bremser for den dialog, vi gerne vil have i gang«, forklarede Julie Rokkjær Birch her i avisen, og hun har museumsbestyrelsen bag sig.

Men selv om der ikke er konkluderet noget endnu, er der stærke følelser og sure indlæg på tråden, også fra kvinder, der selv var »med til at få kæmpet museet på finansloven«, som det udtrykkes af en af de utilfredse kvinder på Facebook, der afviser et navneskift som udelukket:

»Der er brugt uanede mængder af tid og energi på at få det (Kvindemuseet, red.) slået fast som et brand, både i Danmark og udlandet. Kvindemuseet er og bliver selvfølgelig det rigtige navn«, skriver kvinden.

En anden kvinde kalder forslaget tamt.

»Hvis mændene ikke tør gå ind på kvindernes museum, er det vel en holdning i mændene, der bør ændres. Ikke museets navn«, lyder det.

»Håbløst gammeldags«

Der er også støtteerklæringer. En kvinde skriver, at Kvindemuseets navn er »håbløst gammeldags« og har »en bedaget em af noget fra 70’erne«, mens en mand spørger, hvordan det kan skade nogen, at museet skifter navn?

»Hvis det bliver mere inkluderende, og ingen tager skade, hvad er så problemet? Det er da sådan, alting skifter navn nu til dags. Tag en kæmpeeskimo, og tør øjnene«, skriver han.

Og midt i debatten onsdag eftermiddag kom en ung mand ind på museet og afleverede et logo, han havde tegnet, hvor han leger med bogstav Q for både quinde og kønsbegrebet queer.

Julie Rokkjær Birch siger, at museet hører alle stemmer:

»Den undersøgelse, der er sat i gang, forholder sig netop til, om Kvindemuseet er det mest retvisende navn til det, museet står for i dag«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere