0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Tankevækkende forestilling: Det hvide par tager en ærkedansk runddans omkring det forbudte n-ord

Teater Får302 leverer et tiltrængt opgør med polariseringen af samfundet, men ender selv på den sort-hvide bane.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Åsmund Sollihøgda
Foto: Åsmund Sollihøgda

'Katalog over kommende katastrofer' foregår i en passende blegfesen scenografi a la lokalt rådhus.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Aktualiteten står ud fra Får302’s lille scene. Det går lige fra »I can’t breathe« til Inger Støjberg, Nye Borgerlige og – som en aktivistisk afrodansker her siger det – »Phillip Mbuji Johansen … (som) blev brutalt myrdet i en skov her på Bornholm«.

Tankevækkende nok faldt premieren sammen med indledningen af den omdebatterede retssag på Bornholm, hvor racisme sigende nok ikke er blevet en del af sagen. Det er den til gengæld i ’Katalog over kommende katastrofer’, hvor det er det danske samfund, der er under anklage. Den stigende polarisering mellem dem og os bliver serveret med alt fra ostemadder og hyggeracisme i kantinen til runddans omkring n-ordet. Så aktuelt genkendeligt, at forestillingen burde hedde ’Katalog over nuværende katastrofer’.

Nu er det også Brecht og hans skarpe hverdagsscener i ’Det tredje riges frygt og elendighed’, som forestillingens instruktør og ophavskvinde, Anne Zacho Søgaard, har brugt som trampolin til at sætte af fra sammen med et veludrustet dramatikerhold: Joan Rang Christensen, Peter-Clement Woetmann, Mikkel Trier Rygaard og Julie Maj Jacobsen. Den brechtske form for musikteater med songs som kommenterende indramning af små separate scener giver et godt grotesk twist til hele det sort-hvide og mellemfornøjede landskab.

Tænk at høre så kropumulige ord som ’udlændingestyrelse’ og ’integrationsydelse’ blive udsat for lyrisk sang! – ført an af en hvidskjortet dreng fra Det Danske Drengekor, der med ukuelig barnerøst sang sig gennem Mathilde Böchers svævende atonale toner.

Oveni er det en skøn alternativ tilgang, at skildringen af den hjemlige »frygt og elendighed« for en gangs skyld tager afsæt i den kommunale del af sumpen – og det i en passende blegfesen scenografi a la lokalt rådhus-dødvande. Der bliver gumlet på kommunalvalg og politisk ukorrekte kopper i kantinen lige fra Stubbekøbing til Randers.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts