0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Feminister raser over ny statue: Ville man afbilde Søren Kierkegaard med fuldtonet svaber?

I årevis har en fundraisingkampagne forsøgt at samle penge til en statue af 1700-tals kvinderetsforkæmperen Mary Wollstonecraft. Nu kritiserer kvinder statuen for at vise det modsatte af kvindelig styrke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunne man forestille sig Søren Kierkegaard-statuen trone i Det Kongelige Biblioteks have med spændte baller og fuldtonet svaber? Eller Christian V på Kongens Nytorv med pragtlem voksende ud fra en frodig underskov af kønshår? Eller, for at gå op i international skala, gamle præsident Lincoln uden statelig frakke og halsklud på statuen i Washington, D.C.?

Forfatteren, feministbloggeren og journalisten Rhiannon Lucy Cosslett mener nej. I et glødende indlæg i The Guardian i denne uge har hun anmeldt en ny statue, der netop er rejst i Newington Green i det nordlige London.

Statuen skulle hædre den verdensberømte feminist, forfatter og kvinderetsforkæmper Mary Wollstonecraft fra 1700-tallets England. Men denne stærke kvinde, en af verdens første feminister, som har banet vejen for, at kvinder kan blive respekteret som tænkende væsner og debattører på lige fod med mænd, er afbildet som en fin og spinkel forsølvet bronzefigur med de nydeligste idealmål.

Mary Wollstonecraft, der havde sine meningers mod og talte en dominerende mandeverden midt imod, er fremstillet som klassisk attraktiv kvindekrop med bløde former og perfekt rundede bryster. Det er ikke Wollstonecrafts betydning for kvindesagen, der taler ud af værket, og det er ikke hendes udstråling, der fanger øjnene, men en vildtvoksende buket af et kvindeligt køn.

»Det tog 200 år for ikke at tale om et tiår med fundraising« at få en statue af Mary Wollstonecraft, og så bliver det en statue, der på ingen måde skildrer, hvem den afbilder, skriver en oprørt Rhiannon Lucy Cosslett, kvinden bag det feministiske online-magasin Vagenda, og hun er ikke alene om at kritisere statuen, der er skabt af den 75-årige maler og billedhugger Maggi Hambling. En anden forfatter, Caitlin Moran, har fnysende foreslået, at statuen i stedet havde vist »Wollstonecraft, 38 år gammel og døende under en barnefødsel, som så mange andre kvinder gjorde dengang«.

»Dét ville have fået mig til at tænke og græde«, har hun tweetet, mens Rhiannon Lucy Cosslett har gjort tankeeksperimentet, om mandlige filosoffer og historiske personligheder nogensinde ville blive »hædret med svaberen fremme«.

Cosslett roser indsamlerne for at have gjort et stort arbejde for at rejse et beløb svarende til næsten 2 millioner danske kroner for at give 1700-talsfeministen et monument i lighed med så mange af fortidens mænd. Men om det er blind tillid til ansete kunstnere, manglende nytænkning i udvælgelsen, svigtende blik for originalitet, et forsøg på at please alle »og dermed, i den sidste kedelige ende ingen« eller måske en kombination af »alle de ting og mere til«: Værket kommer til at punktere sit eget formål, konkluderer hun og andre kritikere.

I de seneste måneder har flere statuer og værker af blandt andet slaveejere, hvide koloniherrer og hærførere været til diskussion eller er ligefrem blevet væltet. For dem alle gælder, at deres bedrifter i dag mere giver en besk bismag end den smag af sejrens sødme, der herskede, da slagene blev vundet.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter