Lyt til artiklen
Man skal forestille sig en musik med stor sjælelig dybde. Bestemt ikke uden vemod, men spillet nærmest uden ego.
Brahms havde egentlig opgivet at komponere mere musik, da han sent i livet rendte ind i en klarinettist ved navn Richard Mühlfeld. En mand, som var noget ud over det sædvanlige. Mühlfeld var selvlært på klarinetten, men han fik tårer frem i Brahms’ øjne, når han spillede. Så Brahms kunne ikke lade være. Han var simpelthen nødt til at skrive noget musik til denne enestående musiker.
