0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidligere kunstrektor står uforstående tilbage: Jeg har aldrig mødt eller talt med kulturministeren

Ministerens anmodning om Kirsten Langkildes fratrædelse kom som en overraskelse, siger hun i interview.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Maud Lervik/FREELANCE
Foto: Maud Lervik/FREELANCE

Kirsten Langkilde fik knap to år som rektor på Kunstakademiet. Hun fratrådte sin stilling ved årsskiftet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På bagkant af et dramatisk efterår, der kostede hende jobbet, retter den tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kirsten Langkilde, nu en skarp kritik mod kulturminister Joy Mogensen (S).

»Jeg synes, det er vigtigt at få fortalt, at Joy Mogensen ikke har levet op til sit ansvar«, siger Kirsten Langkilde, der trådte tilbage som rektor i december, i et stort interview til nyhedsmediet Kulturmonitor.

Konkret går Kirsten Langkildes kritik på, at ministeren i hendes optik har været fraværende.

»Det har været helt tydeligt for mig, at Kulturministeriet er et sted med meget begrænset kommunikation og meget begrænsede visioner for hele kunstuddannelsesområdet«, siger den tidligere rektor.

Kirsten Langkilde understreger, at hun aldrig har hverken mødt eller talt med Joy Mogensen, og at ministerens anmodning om hendes fratrædelse kom som en overraskelse.

»Jeg kan ikke udtale mig om, hvilke motiver ministeren har haft«, svarer Kirsten Langkilde på spørgsmålet om, hvad der kostede hende jobbet.

Kirsten Langkilde kom for alvor i vælten, da en statue af Kunstakademiets grundlægger, Frederik V, blev kastet i Københavns Havn af akademiets egen institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld.