I år er der 150-års jubilæum for Pariserkommunen. Længe var den fejlslagne revolution parkeret på historiens mødding. I dag fremstår kommunardernes idé om et ultralokalt demokrati styret fra neden mere aktuelt end nogensinde før.

Deres revolution varede sølle to måneder. Men den har sat sig varige spor i Paris

Under Pariserkommunen havde kommunarderne sjældent tid til at stå stille for kameraet. Her ses en af byens mange barrikader lige ved rådhuset på Rue de Rivoli. Foto: Pierre-Ambrose Richebourg/The Metropolitan Museum of Art Foto: Pierre-Ambrose Richebourg/The Metropolitan Museum of Art
Under Pariserkommunen havde kommunarderne sjældent tid til at stå stille for kameraet. Her ses en af byens mange barrikader lige ved rådhuset på Rue de Rivoli. Foto: Pierre-Ambrose Richebourg/The Metropolitan Museum of Art Foto: Pierre-Ambrose Richebourg/The Metropolitan Museum of Art
Lyt til artiklen

Der findes to slags fotografier af Pariserkommunen. De levende og de døde, de bevægelige og de forstenede.

De første er taget af kommunarderne selv. Det er billeder af barrikader og trængsel. Af en by i oprør – travl, undertiden panisk under artilleriregnen, men alligevel opretstående og længselsfuld, hårdnakket organiserende sit nyvundne demokrati indtil den sidste dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her