Hvilke argumenter kan man overhovedet som moderne teaterleder eller instruktør finde for at sætte Ralph Benatzky og Erik Charells næsten 100 år gamle bjergoperette ’Sommer i Tyrol’ op igen?
Hvad kan moderne mennesker fra vor tid med alt, hvad dertil hører af identitetspolitiske manøvrer, sociale medier og populistisk nationalisme, dog få ud af sådan en oldsag, der bedst kan karakteriseres som en blanding mellem turistbrochure fra foreningen til fremme af kendskabet til Østrig og romantisk komedie af den mest selvparodierende slags?








