Folketeatret og Rolf Heims opdatering af operetteklassikeren ’Sommer i Tyrol’ lykkes – i det store hele. Skuepillerne præsterer fint. Man savner ikke Dirch Passer og kun en lille smule Susse Wold.

Den elskede historie om tyrolerhotellet er stadig tynd som en svensk lättöl. Men man griner, så tårerne triller

I Folketeatrets opsætning er alperomantikken og operettemanererne skrottet. I stedet præsenterer man publikum for en minimalistisk, stiliseret fortolkning, der fungerer rigtig flot.  Foto: Gudmund Thai
I Folketeatrets opsætning er alperomantikken og operettemanererne skrottet. I stedet præsenterer man publikum for en minimalistisk, stiliseret fortolkning, der fungerer rigtig flot. Foto: Gudmund Thai
Lyt til artiklen

Hvilke argumenter kan man overhovedet som moderne teaterleder eller instruktør finde for at sætte Ralph Benatzky og Erik Charells næsten 100 år gamle bjergoperette ’Sommer i Tyrol’ op igen?

Hvad kan moderne mennesker fra vor tid med alt, hvad dertil hører af identitetspolitiske manøvrer, sociale medier og populistisk nationalisme, dog få ud af sådan en oldsag, der bedst kan karakteriseres som en blanding mellem turistbrochure fra foreningen til fremme af kendskabet til Østrig og romantisk komedie af den mest selvparodierende slags?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her