I 2018 makulerede et værk sig selv - torsdag er det blevet solgt for omkring 163 millioner danske kroner.

Delvist makuleret værk solgt for treciftret millionbeløb

I 2018 makulerede et værk sig selv - torsdag er det blevet solgt for omkring 163 millioner danske kroner. Foto: Tom Nicholson/Ritzau Scanpix
I 2018 makulerede et værk sig selv - torsdag er det blevet solgt for omkring 163 millioner danske kroner. Foto: Tom Nicholson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Et kunstværk af den britiske gadekunstner og provokatør Banksy er torsdag blevet solgt på en auktion i London for 18,58 millioner pund - svarende til omkring 163 millioner kroner.

Værket, der i dag hedder ’Love is in the Bin’, tiltrak sig stor opmærksomhed i oktober 2018. En indbygget mekanisme betød nemlig, at maleriet blev makuleret efter et hammerslag på auktionshuset Sothebys.

Dengang hed værket ’Girl With Balloon’, og det blev solgt for 1.047.000 britiske pund eller 8,9 millioner danske kroner hos auktionshuset Sotheby’s i London.

Kort efter hammeren var faldet - mens alle fortsat var til stede i rummet - makulerede det sig selv, da kunstneren i al hemmelighed havde installeret en makulator i rammen.

’Love is in the Bin’ er torsdag blevet solgt på selvsamme auktionshus.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her