Han begyndte svagt, alt for svagt i forhold til orkestret, Gustav Piekut, i sin solostemme i Rachmaninovs store 3. klaverkoncert. Enten var aftalerne ikke på plads med dirigenten, eller også var han nervøs og holdt igen. Tonerne var klare og distinkte i det udødelige, syngende tema, som gennemsyrer alle 45 minutters musik. Men de druknede i orkesterklangen. Det kom til at ændre sig.
Gustav Piekut er midt i 20’erne og er slået igennem på den danske klassiske scene og så småt i udlandet med en hovedløs attitude og en voldsomt ambitiøs programlægning. Torsdag aften var han hovedperson i Tivolis sommerprogram med en overbevisende og dejligt poetisk udgave af Sergej Rachmaninovs ikoniske 3. klaverkoncert. Flankeret af en tysk dirigent og værker af Carl Nielsen og tjekkiske Antonín Dvoràk fra den samme brydningstid – lige omkring overgangen til det 20. århundrede.
