Allerede 1.300 år før man hittede på begrebet bromance, udlevede Kinas to store digtere Li Bai og Du Fu en af slagsen. Li Bai og Du Fu så muligvis ikke hinanden så forfærdeligt mange gange i løbet af deres liv, men digtene, de skrev som hilsner til hinanden, og som to poeter og drikkebrødre i ånden, gløder stadig som et af litteraturhistoriens varmeste venskaber.
At man skrev længselsfulde hilsner på afstand og udbragte en gensidig skål fra hver sin ende af det mægtige rige i midten af verden, var typisk for datidens kinesiske digtere. De kendte hinanden, men levede hver for sig. At læse og skrive digte var en vigtig del af datidens embedseksamen (tænk engang!), så var man digter, var det typisk ensbetydende med, at man også var embedsmand.
