Tre gange på tre minutter sagde journalisten »fuldstændig«. Men hvad mente vedkommende egentlig, spørger sprogforsker Marianne Rathje i denne klumme.

Hvem er du egentlig, når det gælder feedbacksignaler: Rolf Sørensen eller Jørgen Leth?

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

For 18 år siden boede min mand og jeg på Vesterbro i København, før vi fik barn og tog springet til Vestsjælland. Vi boede på 4. sal og havde købt lejligheden ved siden af vores og lagde dem sammen. Det var min svigerfar med handyman-genet, som desværre ikke er nedarvet i næste generation, der stod for det meste håndværkerarbejde i sammenlægningen af lejlighederne. Vi havde dog også en uddannet håndværker med på sidelinjen til at stå for vvs-arbejdet, og denne københavnerhåndværker lærte min jyske svigerfar et ord, han aldrig siden har glemt, nemlig ordet ’præcis’.

’Præcis’ kender alle og enhver da, selv dem i Jylland, vil du måske indvende. Ja, men det var ikke den sædvanlige måde at bruge ’præcis’ på, denne unge vvs-mand praktiserede, og den var faktisk også ny for mig dengang. Min svigerfar og jeg kendte selvfølgelig ’præcis’ som tillægsord i betydningen ’klar og passende detaljeret’, for eksempel som i ’en præcis besvarelse’. Men ’præcis’ var på tidspunktet for lejlighedssammenlægningen begyndt at blive brugt som et såkaldt feedbacksignal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her