Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Mange har spekuleret over, hvad den store tyske komponist, der i årevis beklagede sig over mavesmerter, mon døde af. Et hold forskere gør os nu klogere.

Dna-undersøgelse sladrer: Tre faktorer var årsag til Beethovens tidlige død

Beethoven døde 26. marts 1827 i Wien efter længere tids sygdom. Især klagede han over mavesmerter. I virkeligheden var det leveren, den var gal med.    Foto: AP/Ritzau Scanpix
Beethoven døde 26. marts 1827 i Wien efter længere tids sygdom. Især klagede han over mavesmerter. I virkeligheden var det leveren, den var gal med. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Da Ludwig van Beethoven var nået en alder af 50 år, var han næsten totalt døv.

Den tyske komponist, der i dag betragtes som en af de største skikkelser i musikhistorien, havde været plaget af hørenedsættelse allerede fra sine unge år, og han måtte nu kommunikere med folk i hjembyen Wien ved at skrive i sine konversationshæfter. Derudover døjede han med tiltagende mavesmerter, og i løbet af sommeren 1821 fik han to anfald af gulsot.

Da Beethoven i 1827 døde i en alder af 56 år, var han hundesyg. Men hvad var egentlig dødsårsagen?

Det har man gættet livligt på gennem årene, og nu er et team af dna-forskere fra USA, Storbritannien og Tyskland i fællesskab kommet tættere på løsningen af gåden efter analyser af fem hårstrå fra komponistens kendte grå manke.

Kort sagt: Ludwig van Beethoven var arveligt disponeret for en leversygdom, han havde raget en omgang Hepatitis B til sig, og desuden drak han for meget.

»Set i lyset af den kendte sygdomshistorie er det meget sandsynligt, at det var en kombination af disse tre faktorer, herunder hans alkoholforbrug, der spillede sammen«, udtaler biologisk antropolog Tristan Begg fra University of Cambridge i en pressemeddelelse. Han er hovedforfatter på en forskningsartikel, der netop er publiceret om emnet i forskningstidsskriftet Current Biology.

Utroskab i familien

Hvor meget vin, Beethoven reelt skyllede ned, ved man ikke, for datidens skriftlige kilder fortæller ikke så meget om antallet af genstande, men ifølge forskerholdet svarer det sandsynligvis til mængder af alkohol, som vi i dag ved er skadelige for leveren.

»Ud fra Beethovens konversationshæfter, som han benyttede i det sidste årti af sit liv, kan man udlede, at hans alkoholforbrug var meget regelmæssigt, selv om det er svært at vurdere de mængder, han indtog«, udtaler Tristan Begg.

Forklaringen på komponistens hørenedsættelse og de mangeårige maveproblemerne fandt dna-forskerne ikke umiddelbart svar på. Til gengæld mener de at kunne udelukke, at Beethoven var laktoseintolerant eller glutenallergiker, så det var ikke her, man skulle finde svaret på hans mangeårige mavesmerter.

Forskningsprojektet, der har involveret dna-tests fra Beethovens efterkommere, peger for øvrigt på, at der på den fædrene side var et tilfælde af utroskab flere generationer tilbage i Beethoven-slægten, og at en af kvinderne fik et barn med en mand, hun ikke var hustru til.

Selve dna-analysen er foretaget ud fra fem hårlokker, som blev klippet af Beethovens hoved i løbet af de sidste syv år af hans levetid. Oprindelig indgik otte lokker i projektet fra forskellige privatsamlinger i Europa og USA, men iblandt var, viste det sig, også falske hårlokker. En af dem var for eksempel fra en kvinde.

Camilla Stockmann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her