Foran Sydneys berømte operahus har en kunstner skabt et værk, der skal minde om, at stedet i tusinder af år, før den hvide mand kom, var samlingssted for den oprindelige australske befolkning.

Nyt protestværk sætter fokus på blodig fortid ved ikonisk operahus

De 85.000 østersskaller er dels fordelt i en bunke, dels på pæle foran operahuset.  Foto: Daniel Boud
De 85.000 østersskaller er dels fordelt i en bunke, dels på pæle foran operahuset. Foto: Daniel Boud
Lyt til artiklen

Med 85.000 østersskaller samlet i en række kunstværker foran det dansktegnede Sydney Opera House vil en kunstner minde besøgende om, at halvøen Bennelong Point ikke altid har været den hvide mands: Her havde den oprindelige befolkning et væsentligt kulturelt samlingssted, indtil kolonimagten kom, siger kunstneren Megan Cope til The Guardian.

Hun tilhører selv Quandamooka-befolkningen og har skabt værket ’Whispers’ – eller ’hvisken’ – af østersskaller. Skallerne er dels monteret på pæle, så de kan ’hviske’ i vinden fra havet, dels samlet i en bunke, som mimer fortidens køkkenmøddinger: Da de første hvide straffefanger blev sejlet til Australien, blev kvindelige fanger tvunget til at rode i møddinger efter østersskaller. Skallerne skulle bruges til fundamentet på den regeringsbygning, som stadig troner over Bennelong Point.

Operahuset ligger yderst på pynten og kan med sin profil minde om sejl eller muslingeskaller, men ligesom det er tilfældet med regeringsbygningen, ser kunstneren operahuset som et symbol på det overgreb på naturen og den oprindelige befolkning, som den indtrængende hvide befolkning har gjort sig skyldig i. Af de omkring 10 millioner mennesker, der besøger operahuset hvert år, ved kun få, at stedet har haft en »dybtgående kulturel betydning gennem titusinder af år før den hvide besættelse«, siger Megan Cope.

Operahuset blev tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon og indviet i 1973, og det er ikonisk, siger kunstneren til The Guardian, men hun vil med værket vise, hvordan den oprindelige befolkning ser stedet. Ethvert spor af den oprindelige befolknings eksistens og liv på stedet blev på få år udslettet og omdannet til et formål, der i sig selv fortæller historien om magtbalancen: Østersskallerne blev brugt til kalk og indgik i mørtlen i fundamentet for den hvide befolknings første regeringsbygning.

Megan Cope har fået 3.000 frivillige til at samle østersskaller for at skabe værket, og hun har holdt 100 workshops, hvor østers er blevet håndpoleret og trukket på wirer. Også en af operahusets ledere har bidraget med skaller fra en østersfarm, hun er medejer af, og mange andre østersfarme har leveret skaller. Sidste år blev den australske østersindustri ramt af voldsomme regnskyl, så der ligger også en indbygget fortælling om menneskeskabte klimaforandringer og en levevis, der ligger langt fra den oprindelige australske befolknings, pointerer Megan Cope.

Værket bliver stående ved operahuset til 31. oktober, men det kan holde for evigt, siger kunstneren, der håber på at få værket placeret permanent et sted. Det er ikke kun på Bennelong Point, der har været køkkenmøddinger, og det er ikke kun her, der er østersbanker, som i dag er truet af menneskets miljøødelæggelser.

Anne Bech-Danielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her