Hjemve. Få følelser gør så ondt. Et barn går i sort, når det har hjemve. En voksen kan måske styre følelsen, men lider ikke desto mindre. Og følelsen kan være kollektiv, et helt folk kan længes hjem. Endda uden at vide, hvor eller hvad ’hjem’ er.
Den pragtfulde, øjenåbnende bog af Ernst Harthern fra 1934, som nu genudgives med et fremragende forord af Martin Kristiansen, sitrer af hjemve. Bogen hedder ’En jøde rejser til Palæstina’ og er reportage fra en rejse året før, 1933. Det år, da de nazistiske love for alvor udgrænsede jøder fra deres tyske hjemland og tvang dem til at søge ’hjem’ ude i verden og dybt i dem selv. Tvang dem ud i en hjemve, som var eksistentiel: Hvor må jeg være i verden, og hvem er jeg overhovedet? Er jeg virkelig palæstinenser?
