Billedkunsten begrænses ikke af nationale grænser og heller ikke musikken. En antik græsk skulptur og en klaversonate af Haydn kan vi forstå uden forhindringer i tid og rum. Men hvad med poesien? Er den ikke bundet til rytmerne og nuancerne i et bestemt sprog? Går noget væsentligt ikke tabt ved hver oversættelse til et andet tungemål? Samtidig er et enkelt eksempel nok til at bevise poesiens grænseoverskridende muligheder, og det eksempel hedder Tomas Tranströmer.
Lyt til artiklen
Global læserskare
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch





