Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selvbiografisk? Man er i tvivl om, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion går i Ida Jessens bog.
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (arkiv)

Selvbiografisk? Man er i tvivl om, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion går i Ida Jessens bog.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisbelønnet forfatterinde går lige til privatlivets grænse

Ida Jessen har skrevet et stykke højt belagt bekendelseslitteratur om en vred eksmand.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvindelig forfatter har brudt med sin mand. Nu skriver hun en slags dagbogsblade om bruddet.

Beretningen om hendes smertefulde kærlighedssorg begynder, efter at hun en dag vågner af en drøm om en bombe, der er på vej til at slå ned på en mark, hvor hun ligger med sine venner.

Dagene går med at komme sig, hun går rundt i stilhed:

»Den er en fylde, der skal være der, ordløs både indeni og udenpå«.

Flygtet fra et temperament
Før boede kvinden i København, helt præcist i Kristianiagade med udsigt over Døveskolen på Østerbro. Nu bor hun i et lille hus med have på en fredelig vej med søde naboer et sted på Sydsjælland.

Hun er flygtet fra et temperament, hun ikke længere vil være underlagt. Langt fra eksmandens ubændige vrede har hun fundet friheden til at være sig selv.

LÆS OGSÅ

»Jeg har fået nyt telefonnummer, så du ikke kan få fat på mig. Der er sat filter på min mail, så dine breve bliver sorteret fra og ryger direkte i papirkurven, så jeg ikke om morgenen skal være bange for at åbne min konto og se, at du har skrevet til mig klokken et, klokken to, klokken tre«.
Følelseslandskaber

Ida Jessen har i sit forfatterskab en særlig evne til at beskrive stemninger og følelser ved hjælp af landskaber. En støvet grusvej omgivet af duvende kornmarker, det hele måske belyst fra oven af en tung sol, og straks har man en fornemmelse i maven af, hvad der måske er på vej.

I hendes lille, nye bog er der en enkelt »knaldgul rapsmark« (med en mand i) og et morbærtræ, som skal plantes. Metaforerne fungerer, og man er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor Jessen lader kvinden gå rundt i haven og hive ukrudt og andre gevækster op med rode.

En glemmebog
Når kvinden ikke er i sin have, skriver hun sig i korte kapitler gennem sin sorg, bitterhed og vrede. Hun mindes det bedste - og det værste.

Ordet »elskede« er stadig knyttet til eksmanden, men det er ni måneder siden, hun sidst har kysset ham, og det er fire måneder siden, de to sidst har talt sammen.

Ida Jessen kalder 'Ramt af ingenting’ en »glemmebog«, og kvinden i hendes historie fortæller, at hendes erindringer plejer at blive opsuget i de ting, hun skriver.

»Derfor er min hukommelse stort set upålidelig, jeg har skrevet den væk (...) Efter hver bog bliver jeg ramt af en ny serie blackouts. Det hele er i mine bøger«.

Gammel, tygget mad
Det er et uhyre ubehageligt portræt, kvinden tegner af sin eks.

Hun mindes, da han hjemme i stuen rasede mod hendes »afstumpede og indskrænkede sind«, og da han i teatret udslyngede et »Du er modbydelig«, inden han skred. Hun husker alle de gange, han i stedet for at løfte blikket og sige godnat fastholdt sit blik på laptoppen.

»Hvorfor vil du ikke begære mig?«, råbte hun til ham.

LÆS ANMELDELSE

Et sted hedder det: »Jeg kan være bitter, kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år, og min glæde, min tro, mit håb og min kærlighed og gylpet mig op. Bøvset mig op, har du. Jeg er ikke andet end gammel, tygget mad«.

En vred mand
Den kvindelige forfatter skriver for at glemme en vred mand. Jeg tænker: Vrede opstår som regel hos en, der ikke er blevet set, som ikke har fået, hvad vedkommende har haft brug for.

Kan mandens vrede have noget at gøre med det samliv, man har med et menneske, der giver så meget til sine romaner, at hun ikke længere kan huske vigtige ting om sit eget liv?

Skønlitterære forfattere opholder sig en stor del af deres liv i selvskabte fiktive verdener. Jeg spørger: Hvad kan det gøre ved et parforhold? Men jeg får ikke svar, for den slags forholder kvinden sig ikke til. Hun ser alt fra sit eget perspektiv. Kan måske ikke andet, fordi hun endnu er i sine følelsers vold.

Virginia Woolf skrev, at en kvinde har brug for et værelse, hun kan kalde sit eget. Tre generationer senere er det blevet til et hus, og kvinder både læser og skriver og lader sig skille som aldrig før.
Skriver for at slette erindringer

En af disse fantastisk skrivende, fraskilte kvinder er Ida Jessen, forfatteren, som man fra interview ved tidligere boede i Kristianiagade med udsigt over Døveskolen.

»Skal vi ikke læse bogen om Ida Jessens skilsmisse?«, vil alle kvinderne ude i læseklubberne spørge hinanden. Når de læser om kvinden, der så gerne vil glemme, vil de føle sig inviteret med ind under den virkelige forfatters eget syvende slør og opfatte det, de læser, som et selvbiografisk partsindlæg i en kærlighedskrig.
LÆS OGSÅ


Den kvindelige forfatter skriver for at slette sine erindringer om en mand. For Jessen, kvinden bag kvinden, handler det måske også om at skrive noget ud, men resultatet er paradoksalt nok en bog, hun resten af sit liv vil blive spurgt ind til af nyfigne læsere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det følger jo med, når man doserer forholdet mellem virkelighed og fiktion, som hun har valgt at gøre det.

Hurtigt læst, men langsomt fordøjet
'Ramt af ingenting’ er en hjerteskærende beretning om en følsom og intelligent kvindes forsøg på at få rodfæste efter kuldsejlet kærlighed til en mand, der fremstår som et monster.

Den er hurtigt læst, men langsomt fordøjet. Et stykke højt belagt bekendelseslitteratur, der efterlader lige så mange spørgsmål, som det besvarer. Det dramatiske stof er en roman værdig.

Man kunne ønske sig, at en forfatter af Ida Jessens format engang vil lade sin effektive psykologiske realisme grave nogle spadestik dybere, end kvinden, der så gerne vil glemme, formår det.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden