Selvbiografisk? Man er i tvivl om, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion går i Ida Jessens bog.
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (arkiv)

Selvbiografisk? Man er i tvivl om, hvor grænsen mellem virkelighed og fiktion går i Ida Jessens bog.

Bøger

Prisbelønnet forfatterinde går lige til privatlivets grænse

Ida Jessen har skrevet et stykke højt belagt bekendelseslitteratur om en vred eksmand.

Bøger

En kvindelig forfatter har brudt med sin mand. Nu skriver hun en slags dagbogsblade om bruddet.

Beretningen om hendes smertefulde kærlighedssorg begynder, efter at hun en dag vågner af en drøm om en bombe, der er på vej til at slå ned på en mark, hvor hun ligger med sine venner.

Dagene går med at komme sig, hun går rundt i stilhed:

»Den er en fylde, der skal være der, ordløs både indeni og udenpå«.

Flygtet fra et temperament
Før boede kvinden i København, helt præcist i Kristianiagade med udsigt over Døveskolen på Østerbro. Nu bor hun i et lille hus med have på en fredelig vej med søde naboer et sted på Sydsjælland.

Hun er flygtet fra et temperament, hun ikke længere vil være underlagt. Langt fra eksmandens ubændige vrede har hun fundet friheden til at være sig selv.

LÆS OGSÅ

»Jeg har fået nyt telefonnummer, så du ikke kan få fat på mig. Der er sat filter på min mail, så dine breve bliver sorteret fra og ryger direkte i papirkurven, så jeg ikke om morgenen skal være bange for at åbne min konto og se, at du har skrevet til mig klokken et, klokken to, klokken tre«.
Følelseslandskaber

Ida Jessen har i sit forfatterskab en særlig evne til at beskrive stemninger og følelser ved hjælp af landskaber. En støvet grusvej omgivet af duvende kornmarker, det hele måske belyst fra oven af en tung sol, og straks har man en fornemmelse i maven af, hvad der måske er på vej.

I hendes lille, nye bog er der en enkelt »knaldgul rapsmark« (med en mand i) og et morbærtræ, som skal plantes. Metaforerne fungerer, og man er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor Jessen lader kvinden gå rundt i haven og hive ukrudt og andre gevækster op med rode.

En glemmebog
Når kvinden ikke er i sin have, skriver hun sig i korte kapitler gennem sin sorg, bitterhed og vrede. Hun mindes det bedste - og det værste.

Ordet »elskede« er stadig knyttet til eksmanden, men det er ni måneder siden, hun sidst har kysset ham, og det er fire måneder siden, de to sidst har talt sammen.

Ida Jessen kalder 'Ramt af ingenting’ en »glemmebog«, og kvinden i hendes historie fortæller, at hendes erindringer plejer at blive opsuget i de ting, hun skriver.

»Derfor er min hukommelse stort set upålidelig, jeg har skrevet den væk (...) Efter hver bog bliver jeg ramt af en ny serie blackouts. Det hele er i mine bøger«.

Gammel, tygget mad
Det er et uhyre ubehageligt portræt, kvinden tegner af sin eks.

Hun mindes, da han hjemme i stuen rasede mod hendes »afstumpede og indskrænkede sind«, og da han i teatret udslyngede et »Du er modbydelig«, inden han skred. Hun husker alle de gange, han i stedet for at løfte blikket og sige godnat fastholdt sit blik på laptoppen.

»Hvorfor vil du ikke begære mig?«, råbte hun til ham.

LÆS ANMELDELSE

Et sted hedder det: »Jeg kan være bitter, kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år, og min glæde, min tro, mit håb og min kærlighed og gylpet mig op. Bøvset mig op, har du. Jeg er ikke andet end gammel, tygget mad«.

En vred mand
Den kvindelige forfatter skriver for at glemme en vred mand. Jeg tænker: Vrede opstår som regel hos en, der ikke er blevet set, som ikke har fået, hvad vedkommende har haft brug for.

Kan mandens vrede have noget at gøre med det samliv, man har med et menneske, der giver så meget til sine romaner, at hun ikke længere kan huske vigtige ting om sit eget liv?

Skønlitterære forfattere opholder sig en stor del af deres liv i selvskabte fiktive verdener. Jeg spørger: Hvad kan det gøre ved et parforhold? Men jeg får ikke svar, for den slags forholder kvinden sig ikke til. Hun ser alt fra sit eget perspektiv. Kan måske ikke andet, fordi hun endnu er i sine følelsers vold.

Virginia Woolf skrev, at en kvinde har brug for et værelse, hun kan kalde sit eget. Tre generationer senere er det blevet til et hus, og kvinder både læser og skriver og lader sig skille som aldrig før.
Skriver for at slette erindringer

En af disse fantastisk skrivende, fraskilte kvinder er Ida Jessen, forfatteren, som man fra interview ved tidligere boede i Kristianiagade med udsigt over Døveskolen.

»Skal vi ikke læse bogen om Ida Jessens skilsmisse?«, vil alle kvinderne ude i læseklubberne spørge hinanden. Når de læser om kvinden, der så gerne vil glemme, vil de føle sig inviteret med ind under den virkelige forfatters eget syvende slør og opfatte det, de læser, som et selvbiografisk partsindlæg i en kærlighedskrig.
LÆS OGSÅ


Den kvindelige forfatter skriver for at slette sine erindringer om en mand. For Jessen, kvinden bag kvinden, handler det måske også om at skrive noget ud, men resultatet er paradoksalt nok en bog, hun resten af sit liv vil blive spurgt ind til af nyfigne læsere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det følger jo med, når man doserer forholdet mellem virkelighed og fiktion, som hun har valgt at gøre det.

Hurtigt læst, men langsomt fordøjet
'Ramt af ingenting’ er en hjerteskærende beretning om en følsom og intelligent kvindes forsøg på at få rodfæste efter kuldsejlet kærlighed til en mand, der fremstår som et monster.

Den er hurtigt læst, men langsomt fordøjet. Et stykke højt belagt bekendelseslitteratur, der efterlader lige så mange spørgsmål, som det besvarer. Det dramatiske stof er en roman værdig.

Man kunne ønske sig, at en forfatter af Ida Jessens format engang vil lade sin effektive psykologiske realisme grave nogle spadestik dybere, end kvinden, der så gerne vil glemme, formår det.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce