Udsnit af illustration fra bogens forside af Joe McLaren.

Udsnit af illustration fra bogens forside af Joe McLaren.

Bøger

Forfatter udgiver svagt ekko af sine tidligere litterære successer

André Brink har skrevet en svag roman om en slave i 1800-tallets Sydafrika.

Bøger

Det er en grum historie, der udgør kernen i den sydamerikanske forfatter André Brinks seneste roman 'Philida', som netop er udsendt i dansk oversættelse.

I 1832 var der en sydafrikansk kvindelig slave, Philida, der i Stellenbosch klagede til den lokale slavebeskytter over sin ejer, Cornelis Brink, og dennes søn, Francois.

Ikke så meget over, at ejeren havde mishandlet hende og sønnen voldtaget hende – det var vist inden for rammerne af det normale dengang. Men mere over, at sønnen, der har fået fire børn med hende, havde forbrudt sig mod sit løfte om at købe hende og børnene fri. Da ejeren ville sælge hende videre for at undgå skandale, blev det for meget for Philida.

Den store traumatiske kolonihistorie er tilspidset i Philidas historie, der i sig selv gengives som et traume

Det er denne virkelige historie om to fjerne forfædres ugerninger, og deres offers forgæves forsøg på at opnå retfærdighed, som André Brinks roman drejer sig omkring – fra flere vinker. Den ser og fortæller historien fra både Philidas og Cornelis' og Francois' perspektiver, men også fra en række andre implicerede personers.

LÆS OGSÅ

Det giver et overbevisende indtryk af, hvor sammensat den konkrete koloniale situation var – også selv om den skulle have været enkel og entydig, med klare skel mellem ejere og slaver, overmagt og undertrykkelse, hvide og sorte.

Allerede på dette tidspunkt er der en tilstræbt orden, som er ved at bryde sammen, også fordi der går rygter om briternes planer om at ophæve slaveriet i Kapkolonien, hvilket sker kun to år senere, i 1834.

En bristefærdig virkelighed
Den store traumatiske kolonihistorie er tilspidset i Philidas historie, der i sig selv gengives som et traume. Om slaveauktionen, hvor hun bliver videresolgt, lyder det: »Hun kan huske det hele, men det føles stadig ikke, som om hun virkelig var der. En anden må have set det og gjort det til en historie, man kunne vælge at tro på eller lade være«.

Det er en umulig historie, hun bærer på og forsøger at give videre. Lige så uvirkeligt er det for den hvide slaveejer, Cornelis, da han senere går fallit og overværer tvangsauktionen over sine ejendele med et dobbelt blik:

»Med sine øjne ser han alt, hvad der finder sted i hans synsfelt (...) og med et andet, hemmeligt øje dybt inde i sig ser han noget i retning af et syn, som om han stirrer ud i den nærmeste fremtid, og dette øje ser ikke blot hans ejendele, som bæres bort, men et helt land med alle menneskene i det«.

Selve overgangssituationen, eller undergangsstemningen, fremkalder en følelse af at befinde sig i en bristefærdig virkelighed.

Et svagt ekko

Det er vældig godt skildret i Brinks roman. Til gengæld har jeg det vanskeligt med romanens forsøg på at individualisere stemmerne og tilføre dem lokalkolorit, blandt andet med afrikaans-udtryk, som virker pudsige i forhold til romanens øvrige forsømmelse af den mentalitetshistoriske afstand.

Brink gør meget ud af de ydre historiske rammer, kulisserne, og meget lidt ud af de indre. Hvert kapitel bliver præsenteret med en lille indholdsbeskrivelse, som i en 1700-tals-roman, men det bliver ved pastichen, for der er ikke gjort ret meget andet for at trænge ind i eller indfange den historiske fremmedhed ved romanens emne og dens personer.

LÆS OGSÅ

Det er en stærk genre, romanen skriver sig ind i – ja, måske en af de mest virkningsfulde i nyere verdenslitteraturhistorie. Mange læseres grænser er blevet flyttet ved at læse om slaveliv – om det så er i form af autentiske eller fiktive beretninger eller i form af dokumentariske blandingsprodukter, som Brinks slaveroman.

Derfor kan man heller ikke undgå at bemærke, hvor spag hans 'Philida' fremstår – og som et svagt ekko tillige af hans tidligere, temmelig store litterære bedrifter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce