Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tilgængeligt. Det føles som et fremskridt, at man lynhurtigt kan få fingre i indscannet litteratur fra hele verden. Men digitaliseringen er ikke uden problemer.
Foto: Tegning: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Tilgængeligt. Det føles som et fremskridt, at man lynhurtigt kan få fingre i indscannet litteratur fra hele verden. Men digitaliseringen er ikke uden problemer.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Google overtager vores litterære arv

Ikke uproblematisk at overlade kulturarven til firmaer som Google, konkluderer ph.d.-afhandling.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har været vant til at skulle på biblioteket eller i boghandlen, når vi skal bruge en bog. I dag kan vi sidde hjemme og søge.

Og vi har været vant til et begrænset udvalg: Ville vi have franske bøger, var der flest i Frankrig, og ville vi have egnsforskning om Vorup, var det klogt at tage til Randers. I dag kan vi finde amerikanske førsteudgaver og lollandske kirkebøger på få sekunder.

Gigantiske digitale arkiver som Google Books har givet adgang til uoverskuelige mængder af kulturarv. Men hvad er konsekvenserne af at overlade kulturarven til kommercielle og multinationale selskaber som Google? Og hvordan forandrer massedigitaliseringen kulturpolitikken?

De spørgsmål behandler forsker i kunst- og kulturvidenskab ved Københavns Universitet Nanna Bonde Thylstrup i den ph.d.-afhandling, hun lige har forsvaret, ’The Politics of Mass Digitization’. Med afsæt i eksempler som Google Books og det europæiske arkiv Europeana tager hun afsæt i den udbredte skepsis i Europa over for, at et privat amerikansk firma ville gå i gang med at digitalisere europæiske bøger.

»Amerikanske algoritmer skulle ikke komme og præge vores tilgang til viden, lød det. Men i virkeligheden er den måde at tale om territorier på forældet i en digitaliseret verden«, siger Nanna Bonde Thylstrup.

»Mine undersøgelser har vist, at Google tilsyneladende ikke er interesseret i at skabe et vidensmonopol. Tværtimod ønsker de så fri adgang som muligt til deres bibliotek, fordi de lever af trafikken«.

Google kan overvåge

Det betyder ikke, at »der er gratis frokost«, som hun siger. Google Books er lanceret som en gave, og der er indlysende fordele ved massedigitalisering og øget adgang til bøger. Men der er også ulemper, påpeger Nanna Bonde Thylstrup.

Google kan eksempelvis overvåge, hvad vi læser og interesserer os for og bruge det kommercielt. Og Nanna Bonde Thylstrups afhandling understreger , at vi mangler viden om, hvad digitaliseringen betyder for kulturarven.

»Der er en bred opfattelse af, at massedigitalisering er en neutral 1:1-overførsel. Men den er ikke neutral. Når du søger i Google Books, er det ikke bare en neutral maskine, der giver dig adgang. Der ligger en masse kulturelle og politiske værdier i udvælgelsen af de søgeresultater, vi får, og du er underlagt kontrolmekanismer: De kan logge og overvåge dig«.

I forbindelse med forsvaret af hendes afhandling blev det diskuteret, hvorfor man overhovedet massedigitaliserer og lægger op til stadig mere indlæsning af gamle tekster:

»Måske har man været så forhippet på at få digitaliseret alt, at man har glemt at reflektere over de indbyggede problemer som for eksempel overvågning«.

Et problem er også, at Googles algoritmer er utilgængelige, påpeger Nanna Bonde Thylstrup, og det betyder, at brugerne ikke kan gennemskue, hvad der prioriteres eller vises og hvorfor.

»Så det er klart, at vi må spørge os selv, om vi i virkeligheden har lyst til, at en kommerciel maskine skal arkivere kulturarven, eller om vi har lyst til, at eksperterne skal gøre det. For mig at se, er der bare ikke et enten-eller. Det er væsentligt, at eksperterne er med inde og gøre det, de kan gøre med en tekst, og det er en fordel for dem, at Google kan digitalisere i det store omfang. Vi ser større samarbejder mellem nationalbiblioteker og Google Books, hvor bibliotekerne uproblematisk har kunnet bruge, hvad de ville«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er vigtigt, at kulturarvsinstitutioner som bibliotekerne kan bestemme, hvilke bøger der skal digitaliseres, og hvordan samlingen skal være«.

Store digitale begrænsninger

I Norge er det bibliotekerne selv, der digitaliserer med støtte fra staten, men den norske nationallitteratur fylder en sjettedel af den danske, understreger direktør Erland Kolding Nielsen på Det Kongelige Bibliotek i København. Han ser ikke noget problem i at samarbejde med en kommerciel virksomhed.

Han peger på andre problemer og understreger, at de digitale arkiver er alt andet end globale og ubegrænsede.

»Det er i den fysiske verden, man har adgang til stort set alt: Det, bibliotekerne ikke har, kan de skaffe. Men i den digitaliserede verden er der meget store begrænsninger«, siger Erland Kolding Nielsen, som er ved at skrive en afhandling netop om problemerne ved digitalisering.

Dels er der et økonomisk spørgsmål. Ophavsrettighederne er ifølge bibliotekschefen urealistisk dyre. I Norge afregnes eksempelvis med omkring 30 øre per side – per år:

»Hvis vi skulle digitalisere den danske nationallitteratur til den pris, ville det koste det samme som hele nationalbibliotekets budget«.

Beløb af den størrelse indgår ikke i kulturinstitutionernes budgetter, og det er »en bombe under digitaliseringen«, siger Erland Kolding Nielsen. Og det hænger sammen med et andet problem, han ser, nemlig det juridiske.

Ophavsrettighederne giver først adgang til bøger 70 år efter, at forfatteren er død, så der er uafklarede problemer med offentliggørelse af hele den nyere kulturarv fra det 21. og store dele af det 20. århundrede. Desuden er der forskel på amerikansk og europæisk ophavsret, så Google Books har ikke lavet aftaler med ret mange europæiske lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Google Books har slet ikke det der verdensbibliotek, man taler om«, siger Erland Kolding Nielsen.

De 30 millioner bøger i Google Books, der også nævnes i Nanna Bonde Thylstrups afhandling, består heller ikke af 30 millioner forskellige værker: Maskinaflæsningen læser glad syv eksemplarer af samme bog ind, og når den kommer fra bibliotek A til bibliotek B, læser den de samme bøger ind igen, siger direktøren for Det Kongelige Bibliotek, som er enig med Nanna Bonde Thylstrup i, at det er på høje tid med en debat om, hvad man vil betale for, og hvad man vil digitalisere.

»Det er et af de væsentligste kulturpolitiske spørgsmål: Hvordan får vi digitaliseret kulturarven«, siger Erland Kolding Nielsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden