»Vandet er rødt af rust. af altings indbyrdes afhængighed. et eller andet er gået i stå her. åbner vinduet, lytter til det grå i morgenen« – sådan lyder det meget karakteristisk et sted i poesidebuterende Liv Sejrsbo Lidegaards (f. 1986) ’Fælleden’, der ganske vist er strengt komponeret i tre afdelinger (’Tæt på’, ’Lad det gå’, ’Det er sent’) a to nummererede dele, men som slentrer mildt, frejdigt, urimet, men også etisk anfægtet af sted mellem byzoner og naturrum, og som tydeligvis abonnerer på amerikanske Juliana Spahrs betoning af de talløse måder, hvorpå vi alle hænger sammen med hinanden, med byen og med naturen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Noget har ændret sig i Kreml, siger kilder. Der er særligt to grunde til, at Rusland nu ønsker hurtig fredsaftale
-
»Resultatet er, at kvindens privatbil holder på en af byens bedste pladser og bare fylder«
-
Vi var mange, der fik kaffen galt i halsen over synet af Marius Borg Høiby
-
Dansker overtager hovedrollen i amerikansk actionhit
-
Mit barns skoleskifte har afsløret en ærgerlig sandhed om friskoler
-
Nu skal alle kvinder pludselig klæde sig som en, der lige har knaldet en dørmand
1
2
3
4
5
6
Debatindlæg af Luise Brix
