Måske er Immanuel Kant den vigtigste moderne tænker overhovedet. Hans tænkning var revolutionær, men hans liv var nærmest reaktionært. Kant blev født i 1724 i Königsberg, hvor han levede som lærer, filosof og professor, indtil han døde i 1804. Det var en dramatisk epoke med revolutioner og uafhængighedskrige i verden, men Kant levede mekanisk, stilfærdigt. Vi ved, at han drak sig fuld som ung og var mere eller mindre forelsket i to kvinder. Men han blev aldrig gift og døde sandsynligvis som jomfru. Han gik den samme tur hver dag på samme tidspunkt, og han rejste ikke på noget tidspunkt mere end 20 kilometer fra Königsberg. Mennesket skulle være verdensborger, hævdede han i sin tænkning, men i sit liv holdt han sig til hjemstavnen.

Han skrev tre såkaldte kritikker, som er blevet fundament for den moderne moralfilosofi, erkendelsesteori og æstetiske tænkning, ’Kritik af den Rene Fornuft’ (anden udgave 1787), ’Kritik af den Praktiske Fornuft’ (1788) og ’Kritik af Dømmekraften’ (1790).