Med Jan Poulsens biografi ’Eik Skaløe – spejder og steppeulv’ fik vi sidste år den fulde historie om den rødhårede sanger og sangskriver, der voksede op i en varm kernefamilie i en lille lejlighed i Nordvest, endte sine dage som skelet på grænsen mellem Indien og Pakistan og blev dansk rockmusiks første unge døde og siden dens største myte.

Som Niels Skousen synger på ’Dobbeltsyn’: »Og Eik, han blev til Eik Skaløes plads«.