Bøger

Bestseller om erotisk intelligens havde været sjovere som samtale

At sex kræver afstand og fantasi er gode pointer i bestseller om at bevare gløden i lange parforhold.

Bøger

I forordet til sin bestseller om ’erotisk intelligens’ skriver parterapeuten Esther Perel, at hun aldrig havde troet, hun skulle skrive en bog, for hun er vant til at snakke.

Det kan man så også godt mærke. Hvis en bog betyder, at der foregår tænkning gennem skriftens materie (men det gør det kun sjældent, jeg ved det godt), er dette ikke en bog, men 255 sider transskriberet snak. Sjov snak, oplysende snak, til tider også menneskeklog snak, men altså snak.

Perels bog handler om, hvordan man kan holde sexlivet levende i langvarige parforhold. Den er baseret på hendes arbejde, så eksempler og samtaler fra terapilokalet fylder mest. En overordnet pointe er, at parforhold kræver den rette balance mellem samhørighed og adskillelse, og at der ofte skal arbejdes på adskillelsen, hvis sexlivet er gået i stå: Der skal være den afstand og fremmedhed mellem parterne, som gør, at man kan begære at smelte sammen. En anden pointe er, at sex kræver fantasi.

Mangelfuld litteraturliste

Når man skriver en bog om seksualitet, tænker jeg, at man som minimum må definere sit grundbegreb: seksualitet. Men det gør man ikke, når man snakker. Det bliver imidlertid klart, at Esther Perel er (udefineret) vitalist, at hun forstår seksualiteten som en livskraft og mener, det er vigtigt at nære denne livskraft. Hun skriver om at »genoplade sin vitalitet«, om dette »brus af erotisk energi«, ja, sågar »élan vital«.

En biografisk og bevægende baggrund for denne hyldest til livskraften får vi i indledningen, hvor Perel fortæller, at begge hendes forældre overlevede kz-lejren og reagerede på denne sejr over døden med en stor »appetit på livet«.

Men hvad nu, hvis seksualiteten snarere er en dødsdrift? En dump og formålsløs gentagelsestvang, der pulserer i vores kød som en alien? Eller hvad nu, hvis sex ikke handler om at smelte sammen med et andet menneske, men om at få sine grænser at føle?

INTERVIEW MED PEREL

Med til forestillingen om sex som sammensmeltning og vitalitetsspa hører fantasien om, at der engang fandtes en barnlig harmoni og uskyld, som det gode sexliv kan bringe os tilbage til: »I elskoven kan vi genskabe barnets helt uhæmmede bevægelse, det barn, som endnu ikke ved, hvad det vil sige at blive flov ved andres dømmende blikke«.

Men hvad nu, hvis dette barn aldrig har eksisteret andre steder end i den voksnes fantasi? Hvad nu, hvis dialogen med de dømmende blikke er det, der lige fra den spæde start gør mennesket til menneske?

Sådanne spørgsmål bliver man nødt til at forholde sig til i en bog om seksualitet, og man bliver nødt til at have Freud på litteraturlisten, ikke mindst når man, som Perel, støtter sig til den basalt freudianske idé om en (kompleks) sammenhæng mellem barndommens nære relationer og voksenlivets erotiske.

To og fire giver tre hjerter

Når man beskæftiger sig med begær, bliver man også nødt til at have Jacques Lacan på litteraturlisten. Perel citerer i stedet Oscar Wilde, og det er bestemt heller ikke dårligt (og måske en bedre idé ved et middagsselskab): »Der findes kun to tragedier her i livet: Den ene er at få, hvad man ønsker sig, og den anden er ikke at få det«.

Hermed er Perel, men først på bogens sidste sider, opmærksom på begærets både tragiske og komiske logik. Og hun formår at sætte den logik i dialektisk terapeutisk svingning, når en klient klager over kun at ville have det, hun ikke kan få, og Perel svarer: »Hvad får dig til at tro, at du har din mand?«.

Mit dilemma med denne bog er og bliver: Som skrift irriterer den mig, men omsat til snak ved et middagsselskab ville jeg finde den charmerende, vittig og stimulerende. Man kan også sige det sådan her: Det irriterer mig at have brugt dyrebare læsetimer på den, men jeg ville gerne have brugt social snakketid på den. To hjerter for bogen, men fire for snakken, så lander vi på tre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden