John le Carré, født David John Moore Cornwell, tilhører den helt særlige angelsaksiske globetrotter-forfattertype, som i modsætning til mange af Europas højpandede skrivebordsforfattere med hjemmestrikkede tanker i tunge bøger farer verden rundt for at være der, hvor det sker. Og skriver i den helt særlige genre, den britiske politiske spionroman, som Rudyard Kipling søsatte med romanen ’Kim’ i 1901. Stamtræet efter ham er fornemt: På det hænger både Somerset Maugham, Eric Ambler, Graham Greene, og en overset kvinde, Rebecca West. (Og danske slægtninge er Jan Stage og Leif Davidsen). Og netop nu frem for alt: John le Carré.
’Duernes tunnel’, titlen forklarer han selv på første side, er en samling essays og anekdoter, artikler og portrætter, han har skrevet op igennem årene. Her og der, mange gange i amerikanske magasiner, der elsker den slags selvbiografiske features og siden trykt i engelske søndagsaviser. ’Historier fra mit liv’ er bogens undertitel. Men læseren bør huske, at erindringer altid er mere i seng med fiktion end på gåben med fakta.
