En klumme, der dyrker sin egen forfaldsfortælling om den litterære offentlighed under henvisning til de sidste mange gange, der er blevet diskuteret litteratur i ’Deadline’ på DR 2. En klumme om, hvordan man som anmelder kan opleve, at en forlægger kommer efter én, hvis man har dristet sig til (som den eneste) at skrive en kritisk anmeldelse af en ny bog, der ellers kun har fået overstrømmende, rosende ord med på sin vej – hvad er det, man forventer: At man som anmelder blot bukker sig i støvet og siger tak, mange, mange tak? En klumme om, hvorfor jeg, af ovenstående grunde og op til flere til dagligt overvejer at kvitte anmelderiet og dermed også den litterære debat.

F.P. Jacs digte er sprogligt opfindsomme, men ofte lidt for pøllede