Midt i 30’erne og godt gang i karrieren som praktiserende læge i den fede del af Aarhus har Rina en hemmelig last, som bestemt ikke omfattes af lægeløftet. Snarere tværtimod, på tværs af enhver lovlighed.
Hun klatrer nemlig rundt om natten for at lave graffiti i storbyens højder, på skyskrabere og andre stræbende kontorkuvøser og sovesiloer. Men en aften sker der noget drastisk. En ung mand falder ned fra stor højde, faktisk i hælene på vor traurige, smukke heltinde. Hun forfærdes og forfærdes endnu mere, da hun overfaldes tæt på sit hjem af en mand med en kniv. Hun klarer den, men opdager, at nogen skygger hende og vil hende det ondt.
Samtidig møder vi en fraskilt strisser på næsten samme alder, den mutte mandige Henrik, rundet af en stolt politifamilie. Men også med en onkel, der har et lyssky foretagende i sit blomsterbinderi. Simpelthen sort arbejde. Tilfældets veje, en påkørsel af et barn i en parkeringskælder, fører dem sælsomt sammen i et snævert, men skæbnesvangert træf.
Lægen og strisseren, følsomme voksne og begge med ugler i egen mose, som snart får noget på hinanden. Og ungersvenden, som faldt ned fra himlen og mødte asfalten med jordisk nødvendighed, blev skubbet i døden af en skostørrelse 46. Et andet mord sker. Og pilen peger på Rina. Problemet er, at hun ikke kan huske ansigter, kun kropslige tegn og strejf af dufte og lyde i relation til mennesker.
’Jeg finder dig altid’ begynder med den skingre nocturne i en storby med sinistre, neurotiske mennesker med sår i sindet og på indre flugt, som vi kender det fra de bedste film af Alfred Hitchcock. Jamen, du kan næsten høre et senromantisk score af Bernard Hermann i krimiens syntaks og stemning, mens mennesker mødes, og sort musik opstår.
Elsebeth Egholm viser igen, at hun er en af Danmarks dygtigste, mest ferme og mest originale krimiforfattere med sans for både det store billede og den signifikante detalje. Du mærker fra første færd, at hun tager sin genre alvorligt, og at hun kender den som sin egen retsmedicinske bukselomme.
1 hjerte: Ny krimi er simpelthen bare usædvanlig dårligt skrevetHun researcher professionelt og omhyggeligt området igennem, fra lægemedicin til avanceret klatring. Rent stilistisk har hun aldrig været bedre end her, når hun f.eks. lader scener lappe over hinanden med andre øjne end før.
Hun bruger appetitligt Aarhus både by night and day. Selvfølgelig har den halvrussiske Rina en traumatiseret fortid.
Faktisk blev hun og hendes siden forsvundne bror kidnappet som ganske små. Kanske af deres far, kanske af en helt anden. Og hendes kunstneriske mor har aldrig fortalt hele sandheden. Siden er det løgne, som har taget over. Indtil nu og lidt senere.
Men så kommer der en mand med en freudiansk slæde i vejen. En psykologisk forklaring forhaler for mig det spændende flow, som ellers så elegant løber igennem plottet. Egholm har som gamle Hitchcock nu og da en tendens til at skære ting ud i psykiatrisk pap.
Et signalement af den store potte, vi alle på et eller andet tidspunkt har siddet skævt på. Bortset fra denne potteeksponering er ’Jeg finder dig altid’ en aldeles fremragende og stærk romantisk thriller af den både klassiske og originale slags. Får de hinanden? Heldigvis er plottets sidste punktum porøst og åbent.
fortsæt med at læse
