Havnen er mange ting: trafikal konstruktion, ingeniørprojekt, byrum, overgangssted, mødested og mellemsted … Havnen kalder på følelserne, på ud- og hjemlængslen, poesien, nostalgien. Den er også rasende rationel, kvadratisk, praktisk. Denne antologi med tekster om havnen har fået undertitlen ’Hvor verden ender og begynder’, og man skal ikke have meget indlevelse i emnet for at se, hvor bogens redaktør, Thorbjørn Thaarup, vil hen med den titel.
Det er heller ikke svært at drage en pointe ud af hans forord, der handler om udviklingen i hans barndoms havn. Det er den ved Holbæk, der gennem det seneste halve århundrede er forvandlet fra industrihavn til et udvidet byrum med etageejendomme, kontorbyggeri og med det meste af den havneaktivitet, der er tilbage, gemt af vejen. På samme måde forholder det sig med en tekst af tv-skipperen Mikkel Beha Eriksen, når han, i bogens næste korte tekst, skriver om duften af hav. Om de mange eksotiske havne, han har anduvet i livets løb, om den havn, han selv bor ved. Selv om det er tydeligt, at Mikkel Beha nok har arvet faderen kaptajn Kløvedals sømandskab og eventyrlyst, giver de to sider også et klart indtryk af, at Troels Kløvedals fortryllende pen, mildt sagt, ikke er gået videre til næste generation af medieskippere.
