Det burde vel føles som en luksus at få samlet en forfatters omfangsrige værk i én bog. Det gør det bare sjældent. Jeg savner lynhurtigt den enkelte bogs særegne identitet, og jeg føler mig for eksempel lidt overvældet af fire novellesamlinger og 642 sider. Så vil jeg meget hellere have den enkelte bogs layout og afsluttethed – ingen skal bede mig om at læse så meget Jan Sonnergaard på én gang.
Kunne man ikke snarere begynde at genudgive digt- og novellesamlinger i deres oprindelige form? Også for eftertidens skyld – lidt ærgerligt at skulle lære Sonnergaards noveller at kende på den her måde. Det lyder måske som et mindre problem, men uden at man behøver at være bogobjektfetichist, betyder det bare noget, hvordan man får litteraturen serveret. Jeg bliver også lidt urolig over sjusk i indholdsfortegnelsen og en skrift, der går helt ud til marginen. Bare en lille grad af lækkerhedsfaktor vil jeg gerne efterlyse i sådan en udgivelse.
