I 1977 skrev en gruppe feminister, som kaldte sig The Combahee River Collective, et manifest, der skulle definere deres specifikke politiske kamp på den amerikanske venstrefløj, som de på den ene side følte sig som en del af, på den anden side oplevede som mangelfuld.

Gruppen bestod af sorte, lesbiske socialister og formulerede, hvad de kaldte identitetspolitik: Deres materielle virkelighed og undertrykkelse blev marginaliseret fra flere sider, både fra de såkaldt hvide feminister, der overså den racisme, sorte kvinder mødte, og fra de sorte borgerrettighedsbevægelser, der risikerede at gentage det omgivende samfunds sexisme, og endelig fra den del af arbejderbevægelsen, der overså, hvordan socialt skabte identiteter medførte forskelle i, hvordan klasse påvirkede de forskellige arbejderes liv.