Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tryggve Grans dagbøger fra 1912
Foto: Christie's Images Ltd. 2018

Tryggve Grans dagbøger fra 1912

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norsk polarforskers dagbog fra ishelvede solgt for millionbeløb

Den unge nordmand Tryggve Gran drog ud for at finde eventyreren Robert F. Scott. 106 år efter er Grans dagbog solgt på auktion.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

150.000 pund. Det var prisen, da auktionshuset Christies solgte den norske polarforsker Tryggve Grans mere end 100 år gamle dagbøger. I dem fortæller Tryggve Gran, hvordan han i 1912 begiver sig ud for at finde eventyreren Robert Falcon Scott og hans ekspedition, som var forsvundet under et forsøg på at nå Sydpolen.

Den norske eventyrer og ti andre mænd tog 29. oktober ud fra Cape Evans for at lede efter Scotts ekspedition, der var draget mod Sydpolen i slutningen af 1911, men aldrig vendte tilbage.

12. november 1912 fandt Tryggve Gran og hans ledsagere en klynge telte, halvt begravet i sneen.

»Det er sket, vi har fundet, hvad vi søgte, det er en frygtelig og grim skæbne«, har den unge nordmand noteret i sin dagbog. Det, de fandt, var ligene af Scott og to af hans mænd og den britiske opdagelsesrejsendes dagbog med fortællingen om ekspeditionen.

Den var nået frem til Sydpolen den 17. januar 1912, men kun for at finde ud af, at de ikke blev de første mænd på den stedet. Norske Roald Amundsen og hans mænd var nået frem til Sydpolen en måned før. Og da Robert Scott styrede sin ekspedition hjemad, gik det galt. De blev ramt af dårligt vejr og løb tør for mad og brændsel, og da de to første mænd var døde, slog Scott og to andre lejr, kun 15 kilometer fra redningen ved One Ton Depot.

Sidste optegnelse fra Scott er fra 29. marts 1912, hvor han skriver: »Vi vil holde ud til det sidste, men vi bliver svagere, og enden må være nær. Det er en skam, men jeg tror ikke, jeg kan skrive mere nu«.

Fundet gjorde et voldsomt indtryk på Tryggve Gran: »Jeg vil aldrig glemme det her, så længe jeg lever. Et frygteligt mareridt kan ikke være mere frygteligt end det her«.

Gran og hans redningshold begravede Scott og hans mænd, og nordmanden brugte sine egne ski til at lave et kors for de døde. Rejsen tilbage tog han på Robert Scotts ski: »De skal gøre rejsen færdig – og det vil de gøre«, skriver Tryggve Gran i sin dagbog, som nu er solgt af hans søn.

Christies ekspert i manuskripter og arkiver Sophie Hopkins kalder Grans dagbog umiddelbar og frygtelig bevægende: »Han beskriver en af de mest berømte scener i britisk historie, og han tager os virkelig med helt ind i teltet«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden