En kvinde er lagt i håndjern og står med bøjet hoved op ad en mur. En sort silhuet ses i profil, hjernemassen sprøjter ud af baghovedet. Et par mamelukklædte ben ligger ubevægelige i en rød pøl. En livløs krop hænger og dingler i favnen på uniformklædte betjente, der slæber den bort i natten. Et plask stiger op fra Landwehrkanalen i Berlin, to skikkelser læner sig frem over broen og kigger efter det kvindelig, de har smidt i vandet.
Sådan udspiller likvideringen af den polsktyske socialistiske tænker Rosa Luxemburg sig over fem ruder på en side i tegneserieudgivelsen ’Kvinder i kamp’. Det er en sort, hvid og blodrød dramatisering af indholdet i den ordknappe tekstramme: »I januar 1919 blev Rosa Luxemburg og kampfællen Karl Liebknecht arresteret af højreorienterede soldater i Berlin. Begge blev skudt«. Det er faglitteratur, og det er samtidig markant anderledes end en traditionel historiebog.
