Det svære ved at fortælle om ens barndom er, at sådan en har alle andre jo også haft, så hvordan pokker skal man gøre sin historie interessant. Jakobína Sigurðardóttir har fået en god ide – som hun får for lidt ud af.

Ideen er at opsøge barndommens gade, eller dens gård, når det nu er langt ude på landet i Island. Og så gå rundt i gården, som om tiden er ophævet. Altså at gøre fortid til nutid. Det begynder med en tegning af gårdens grundplan. Hun går fra rum til rum, og det hele er, som det var.