Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fra bogen
Illustration: Fra bogen
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flipperfeber i underholdende pinball-tegneserie: Det hele er ad helvede til, og det bliver kun værre

Rune Rybergs pinball-tegneserie ’Death Save’ er en velkomponeret og farvestrålende fortælling om håb og drømme, om venskab og teenagerlove. Og om flippermaskiner.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I pinball-jargon er en death save en sidste, desperat redningsmanøvre, hvor spilleren med et hårdt og hurtigt ryk i maskinen får den døende sidste kugle til at springe tilbage i spil. I flippermaskinernes neonblinkende verden er det et kontroversielt trick, forbudt i turneringssammenhæng, hvor hele kroppen kommer i brug for at redde en high score.

’Death Save’ er også den betegnende titel på Rune Rybergs hidtil længste tegneserie, et farvestrålende ungdomsdrama om Bass, der bliver kastet rundt mellem ulykkelig kærlighed, et venskab, der falder fra hinanden, og en fornemmelse af håbløshed.

Han lever et dødbiderliv på grænsen af voksentilværelsen og ser sig selv i et faretruende fald, der kun kan standses med en feberredning, som kickstarter det hele.

Sammen med kammeraten Rick, en vidtløftig ballademager, hænger Bass i den lokale arkadehal, hvor de drikker sodavand og kaster mønter i flippermaskinerne dagen lang. Rick har store planer for fremtiden: Makkerparret skal lave big business.

Men Bass ser i stigende grad Rick som en klods om benet, selvom han heller ikke kan tro på sine egne drømme om at bygge pinball-maskiner. Desuden er han forelsket i Jeanie, der arbejder i arkaden, men hun vil hellere hænge med den guitarspillende blærerøv Dean. Det hele er ad helvede til, og det bliver kun værre.

Colaer spiller med

Pinball-spillet er omdrejningspunktet i drengenes tilværelse, og det er også det visuelle omdrejningspunkt for hele tegneserien.

Siderne lyser og blinker i hastige farveskift fra rude til rude gennem bogen, og veludførte, abrupte retningsskift giver serien et næsten rastløst tempo, der spejler hovedpersonerne. Stregen er karakteristisk rystet, og farvelægningen markant. Rune Ryberg balancerer sin taktile blyantstreg mod de eksplosive lilla, blå, rød, gul og grøn og skaber en dynamik, hvor farverne i lige så høj grad som motiver, replikker og sidekomposition bærer fortællingen.

Replikkerne falder ikke altid lige let og naturligt (slang og udtryk som ’Halløjsa! Træk lige i håndbremsen’ virker bedagede), og Rune Ryberg er nok mest velformuleret, når han i enkeltbilleder og kortere forløb lader billederne tale helt for sig selv.

’Death Save’ er fortalt uden forklarende tekstbokse og distanceret fortællerstemme og kommer langt uden, når små, næsten overlæssede, ruder pludselig afløses af et billede i bredformat, hvor tomheden dirrer om to personer i et ophedet øjeblik.

De antropomorfe figurers (Bass er en fugl, Rick en slags firben, Jeanie en kat osv.) ekspressive sitren formidler effektivt følelser, mens filmisk flotte sekvenser skaber intensitet. Særligt åbningsscenen, hvor Rune Ryberg krydsklipper mellem flippermaskinens pling-plong og en kasse klirrende colaer, som Bass og Rick spæner afsted med fra en kiosk, imponerer.

Tegnet med ømhed

Men hvor flippermaskinen som diskret, men vedholdende visuelt virkemiddel fungerer godt, er metaforen om ’livets flippermaskine’ til tider lidt for oplagt og gennemtrængende som billede på Bass og hans situation. Og i virkeligheden er det måske slet ikke Bass, der er fortællingens hovedperson?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Death Save’ kører den uforløste kærlighedshistorie mellem ham og Jeanie i stilling som fortællingens hovedkonflikt. Men under Bass’ smægtende blikke og hans udkårnes ufrivillige placering på kærlighedens piedestal ulmer gløderne mellem Bass og Rick.

For selvom Rick egentlig er bifiguren, er det ham, der fremstår mest sammensat. Han er bogens dybe og plagede figur og også den mest interessante. Bass er den gode dreng, i grunden talentfuld, der bare kører i samme skure og (endnu) ikke har modet til at rykke sig.

Rick, derimod, har andre og dybereliggende problemer. Han kæmper for at bevare ideen om, at det er ham og Bass mod verden, men hans hyperaktive prankster-facade sprækker og viser glimt af dyb sorg, stor rådvildhed og en voldeligt udadreagerende selvlede.

Den firbensagtige Rick er tegnet med en ømhed og udtryksfuldhed, som ikke helt går igen hos Bass. Rick er langlemmet og næsten flydende i sine smidige bevægelser. Det træder endda frem i farvelægningen.

For selvom Rune Ryberg elegant lader sine figurer skifte farve, er Bass’ fjerdragt oftest rød, og hans farveskift har som regel en logisk forklaring i tegningens skygge eller blik gennem en butiksrude, f.eks. Rick, derimod, skifter lunefuldt og varierende farve, som hans heftige humør svinger.

I bogens begyndelse er han anstrengende og højtråbende; mod slutningen fremstår hans portræt ligefrem hjerteskærende.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden