Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forfatterne Tom Malmquist og Carolina Setterwall samt Anders Olsson, talsmand for Nobelkomitéen Arkivfoto: Viktor Gårdssäter, Andreas Haubjerg og Pontus Lundahl

Forfatterne Tom Malmquist og Carolina Setterwall samt Anders Olsson, talsmand for Nobelkomitéen Arkivfoto: Viktor Gårdssäter, Andreas Haubjerg og Pontus Lundahl

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Livet er fyldt med helt utrolige sammentræf: Hårdt prøvede forfattere fandt hinanden. Det er lige til en roman

En forfatter, der mistede sin kone i barselsseng og en anden, der pludselig mistede sin mand, fik deres skæbner flettet sammen. Også en anelse med Nobelkomitéens talsmand.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Livet og litteraturen er fyldt med utrolige sammentræf. Den svenske forfatter Tom Malmquist står centralt i et af de mere magiske.

I 2016 var han indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for bogen ’I hvert øjeblik er vi stadig i live’. Det var en hjerteskærende roman om, hvordan hans højgravide kone, Karin, blev syg. Først troede de, det var influenza, men det var leukæmi. Mens sygeplejersker og læger gik i fast rutefart til Karins sygeseng, sad digteren ved siden af. Han var der dag og nat, og han skrev alt ned. Det rørende, det pinlige og det uafvendelige. Hans kone døde, men barnet overlevede. Han blev far og enkemand i nærmest samme sekund.

Nu kommer Malmquist med en ny roman, som begynder, hvor debutromanen sluttede. Den svenske titel er ’All den luft som omger oss’. Han havde lovet sin kone at få bogen skrevet, og nu ligger den der. Fem år senere, end han havde troet, men der var jo ligesom en anden roman, der ville skrives først.

Fortiden og mordet

Den nye roman griber tilbage til Tom Malmquists ungdom og oplevelse af ensomhed, men den fortæller samtidig om et aldrig opklaret mord på en ung mand i 1991. Malmquist læste første gang om mordet i en gammel avisnotits, han fandt hos sine forældre.

I romanen fortæller Malmquist, hvordan han både undersøger mordsagen og opsøger alle, der har haft kontakt med ofret, samtidig med at han undersøger forholdet til sin egen far. Far og søn er uenige om det meste, fortæller han til Aftonbladet, men selv om faderen er den tavse svensker, når sønnen spørger til hans fortid, når de lidt tættere på en forståelse af hinanden, inden faderen dør af kræft.

Malmquist er langtfra den eneste, der skriver romaner med baggrund i dystre familiebegivenheder. Svenske Carolina Setterwall gør noget tilsvarende i romanen ’Lad os håbe på det bedste’. En morgen finder hun sin kæreste død i sengen, da hun og den ti måneder gamle Ivan vil vække ham.

I sidste del af romanen fortæller Setterwall, at hun efter nogle år har mødt en ny mand. Det har hun også i det virkelige liv. Manden er Tom Malmquist. Han er alene med Livia på 7, ligesom hun er alene med Ivan på 5.

To liv med en stor fællesmængde. Ikke kun privat, også professionelt. Begge har fået succes med deres bøger i og uden for Sverige.

Da Tom Malmquist var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, vandt han ikke. Det gjorde Sveriges anden kandidat i 2016, digteren Katarina Frostenson. Dengang var Frostenson stadig medlem af Det Svenske Akademi, og hendes mand, Jean-Claude Arnault, endnu ikke dømt for voldtægt. I dag har hun ladet sig købe ud af forsamlingen.

Aftalen med hende er en del af de forandringer, som har sikret, at Det Svenske Akademi med det yderste af neglene har tilkæmpet sig retten til igen at uddele Nobelprisen i Litteratur. En anden vigtig del af forandringen er, at Nobelkomiteen har fået fem eksterne medlemmer, og at en af de centrale personer i det seneste halvandets års magtkamp, Horace Engdahl, ikke længere er en del af den magtfulde Nobelkomité. Og han bliver ikke erstattet, fortæller den nuværende talsmand, Anders Olsson.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hemmeligt? Måske

Han er selv en del af Nobelkomiteen, som har fået ny og større magt. Det er gruppen på ni personer, som til sidst præsenterer Det Svenske Akademi for én priskandidat for 2018 og én for 2019. I øjeblikket barberer komiteen listen ned til 20 navne, og i slutningen af maj er listen kortet ned til 5. Det er de 5 forfattere, akademimedlemmerne skal læse sig ind på, så de kan sige ja eller nej til den kandidat, Nobelkomiteen foreslår.

Jeg har spurgt Anders Olsson, hvad der sker, hvis den foreslåede kandidat ikke kan opnå støtte hos et flertal i akademiet. Hvis det sker, skal Nobelkomiteen komme med et nyt navn fra den korte liste. Alle navne er hemmelige, og det vil de i udgangspunktet være 50 år frem. Et af stridspunkterne i forbindelse med Katarina Frostenson var, at man i akademiet mente, at hun havde lækket navne på kommende nobelpristagere til sin mand, som derefter fortalte dem videre. Nu er Frostenson ude af billedet, men risikoen for læk er på ingen måde forsvundet.

De fem nye eksterne medlemmer af Nobelkomiteen er kun tilknyttet akademiet frem til Nobelprisen for 2020 er uddelt. Gennem deres arbejde i komiteen får de imidlertid kendskab til de navne, som er i spil til Nobelprisen. De vil kende finalefeltet til priserne for både 2018, 2019 og 2020. Fra akademiets arkiver ved man, at forfattere, som har været lige ved og næsten, i mange tilfælde får prisen nogle få år senere.

Ikke nej tak, bare nej

Anders Olsson medgiver over for nyhedsbureauet TT, at man må leve med den risiko, ligesom akademiet må leve med samme risiko, når det gælder de medlemmer, som har forladt forsamlingen det seneste år.

»De ved rigtig meget, som ikke skal komme ud, helt enkelt«, siger Anders Olsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han tror formentlig ikke engang selv på, at alle vil holde mund til evig tid. Den sidste historie om, hvad der skete inden for akademiets mure, mens skandalerne stod på, er med garanti ikke skrevet, og kampen om historieskrivningen er allerede i gang. Da Sara Danius valgte at udtræde permanent, sagde hun, at hun havde tilbudt at komme tilbage som permanent sekretær, men at akademiets svar havde været et nej tak.

Anders Olsson siger, han aldrig er blevet præsenteret for forslaget, som han i øvrigt betegner som helt urealistisk. Og det ved alle, som han tilføjer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden