De kulturhistoriske museer måtte kæmpe hårdt for at få lov til at vise almindelige menneskers liv. Det folkelige blev på den lange bane fundamentet i deres succes, mener museumsdirektør Thomas Bloch Ravn i ny bog.

Indædt kulturkamp endte med, at vi fik Den Gamle By

Med åbningen i 1914 af Den Gamle By i Aarhus indvarslede Peter Holm en ny tid for historiske museer Foto: Fra bogen
Med åbningen i 1914 af Den Gamle By i Aarhus indvarslede Peter Holm en ny tid for historiske museer Foto: Fra bogen
Lyt til artiklen

Skal museer beskæftige sig med ting eller med mennesker? Det har været et stridspunkt i mere end 100 år, og spørgsmålet havde andel i tilblivelsen af mange af de kulturhistoriske museer, vi nu tager for givet. Fra Tekstilmuseet i Herning til Frilandsmuseet i Lyngby og de myriader af regionale og lokale udstillingssteder, der beskæftiger sig lige så meget med de liv, der engang blev levet, som med fortidens genstande.​

Konflikten handler også om retten til at definere, hvornår historien begynder. Er det kun oldsager, der er fine nok til at blive placeret i en montre, eller er det også okay at præsentere ølkasser med lp-plader, hessian-opslagstavler og andre nedslag fra 1974, som man ser det i Den Gamle By i Aarhus?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her