Skal museer beskæftige sig med ting eller med mennesker? Det har været et stridspunkt i mere end 100 år, og spørgsmålet havde andel i tilblivelsen af mange af de kulturhistoriske museer, vi nu tager for givet. Fra Tekstilmuseet i Herning til Frilandsmuseet i Lyngby og de myriader af regionale og lokale udstillingssteder, der beskæftiger sig lige så meget med de liv, der engang blev levet, som med fortidens genstande.​

Konflikten handler også om retten til at definere, hvornår historien begynder. Er det kun oldsager, der er fine nok til at blive placeret i en montre, eller er det også okay at præsentere ølkasser med lp-plader, hessian-opslagstavler og andre nedslag fra 1974, som man ser det i Den Gamle By i Aarhus?