Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

De kulturhistoriske museer måtte kæmpe hårdt for at få lov til at vise almindelige menneskers liv. Det folkelige blev på den lange bane fundamentet i deres succes, mener museumsdirektør Thomas Bloch Ravn i ny bog.

Indædt kulturkamp endte med, at vi fik Den Gamle By

Med åbningen i 1914 af Den Gamle By i Aarhus indvarslede Peter Holm en ny tid for historiske museer Foto: Fra bogen
Med åbningen i 1914 af Den Gamle By i Aarhus indvarslede Peter Holm en ny tid for historiske museer Foto: Fra bogen
Lyt til artiklen

Skal museer beskæftige sig med ting eller med mennesker? Det har været et stridspunkt i mere end 100 år, og spørgsmålet havde andel i tilblivelsen af mange af de kulturhistoriske museer, vi nu tager for givet. Fra Tekstilmuseet i Herning til Frilandsmuseet i Lyngby og de myriader af regionale og lokale udstillingssteder, der beskæftiger sig lige så meget med de liv, der engang blev levet, som med fortidens genstande.​

Konflikten handler også om retten til at definere, hvornår historien begynder. Er det kun oldsager, der er fine nok til at blive placeret i en montre, eller er det også okay at præsentere ølkasser med lp-plader, hessian-opslagstavler og andre nedslag fra 1974, som man ser det i Den Gamle By i Aarhus?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her