Skal museer beskæftige sig med ting eller med mennesker? Det har været et stridspunkt i mere end 100 år, og spørgsmålet havde andel i tilblivelsen af mange af de kulturhistoriske museer, vi nu tager for givet. Fra Tekstilmuseet i Herning til Frilandsmuseet i Lyngby og de myriader af regionale og lokale udstillingssteder, der beskæftiger sig lige så meget med de liv, der engang blev levet, som med fortidens genstande.
Konflikten handler også om retten til at definere, hvornår historien begynder. Er det kun oldsager, der er fine nok til at blive placeret i en montre, eller er det også okay at præsentere ølkasser med lp-plader, hessian-opslagstavler og andre nedslag fra 1974, som man ser det i Den Gamle By i Aarhus?
